Julia Lahme

Sandheder fra en løgner

Julia Lahme

Julia Lahme (f. 1977) har skrevet flere bøger, herunder bestsellerne HVOR LAGDE JEG BABYEN.

Læs mere

SANDHEDER FRA EN LØGNER er en uimodståelig bog om den allersidste cigaret, om at lyve for bankrådgivere og uskyldige børn, om modebranchens kindkyssende hær af løgnere – og om de få ting i tilværelsen, der er ægte.

Som chefredaktør på et modeblad levede Julia Lahme af at vise glansbilleder af det perfekte liv. Da hun mister sit job, rammer det store spørgsmål hende: Hvad er sandheden om hendes eget liv, nu hvor glansbilledet af karriere og succes krakelerer? SANDHEDER FRA EN LØGNER er en personlig fortælling om kvinders livsløgne. Hvilke løgne om familien, kærligheden, jobbet og vores ambitioner prøver vi at lokke andre – og os selv – til at tro på? Er identitet noget der står på et visitkort? Og må man overhovedet lyve? (Hvis ja, hvor tit? ) Med humor og selvironi afdækker Julia Lahme feltet mellem karriere-, familie-, og kærlighedsliv som et minefelt af løgne.

Julia Lahme (f. 1977) debuterede i 2009 med HVOR LAGDE JEG BABYEN? , som er blevet en bestseller.

Pressen skrev:

»Jeg elsker Julia Lahmes selvironiske, rammende og kloge måde at skrive på … en tankevækkende (og super læsbar) bog… «
***** – Sirene

»… den er bare god – bygget op som en lang række kærlige, skarpe og velskrevne sandheder og løgne fra et (kvinde) liv. Underholdende, rørende, genkendeligt … Cool kvinde, lærerig bog. «
**** – Alt for damerne

»Det er ikke altid smukt, men det er morsomt og dragende, når Julia Lahme skriver om livet … ”Sandheder fra en løgner” er en væsentlig bog. Den stiller spørgsmål, som angår os alle, og beskriver bagsiden af det drømmeliv, vi alle sammen forsøger at opretholde. Men frem for alt gør den op med forsøget på at være fejlfri. Julia Lahmes historie er hurtigt læst, men den bliver ikke glemt foreløbig. «
– Østerbro Avis




Køb bogen

Klik på de grønne links og se de forskellige varianter af denne titel

Jeg er interesseret i denne titel som Bog , 1.

Camilla Hübbe
Tavs
Pris
249,95 kr.
Forlag
Høst & Søn
Type
Hæftet
ISBN
9788763820011
Udgivet
16.05.2012
Sider
168
Illustrator
Rasmus Meisler
Omslagsgrafiker
Rasmus Meisler
Omslagsillustrator
Rasmus Meisler
Oplæser
Oversætter
Af samme forfatter
  • Julia Lahme, kommunikationsrådgiver, forfatter og en af Danmarks mest erfarne og populære bloggere, har skrevet Danmarks første bog om blogging. I Blogbogen fortæller hun inspirerende og personligt om alt, hvad du skal vide om blogging, hvad enten du starter helt fra scratch eller allerede har en blog, som du gerne udvikle. Interesserer du dig for bolig og design, klatring eller politik? Er du ved at starte ny virksomhed? Renovere et håndværkertilbud? Er du nybagt mor? Jobsøgende? Er du illustrator og vil gerne vise verden dine tegninger og malerier? En blog er et frirum, og du bestemmer selv, hvad du vil med den. Når du blogger, deler du med verden. Du vil opdage, hvor uendelig meget, du kan få igen: netværk, eventyr og business. Blogbogen gennemgår trin for trin, hvordan man afklarer, hvad man vil skrive om, hvordan man opretter en blog, hvordan man får det lækreste blogdesign, skriver de gode blogindlæg, får læsere og trafik på sin blog. Bogen rummer interviews med nogle af Danmarks mest spændende bloggere, der deler ud af deres tips (og fortæller om deres fejltagelser) om alt fra, hvordan man finder sin genre som blogger, hvordan man finder en blog/life-balance, og om hvordan man kan udvikle blogging til en business.

  • I 2005 udgav Pretty Ink bestselleren "Sig ja! Hvad præster ved om kærlighed", hvor Sissel-Jo Gazan talte meget personligt med danske præster om kærlighed. Nu har forfatter Julia Lahme begivet sig ud på en lignende mission - men med fokus på sorg og hvordan man får håbet og troen på livet tilbage efter at have mistet en, man holdt af. Julias mor døde af kræft for tre år siden, og hun havde brug for at tale med nogen, der kunne give hende håb om, at der var lys for enden af sorgtunnelen. "Hvordan kommer man igennem sorgen over at miste?" lyder hendes spørgsmål. Hun begav sig ud i Danmark for at tale med seks præster, som kunne tilbyde hende og andre sørgende mennesker hjælp på hver deres helt personlige måde. Og Julia må konstatere, at ingen kan tage sorgen og smerten fra én, for den er en del af livet, men præsterne kan tilbyde et større perspektiv at se sorgen i. Præsterne kan lindre sorgen og, ikke mindst, vise hende, at den er almentmenneskelig og noget, som alle mennesker gennemlever. At læse bogen vil hjælpe læseren i bearbejdelsen af sin egen sorg - og vise, at der er lys og håb forude, selv om tabet måske virker altoverskyggende lige nu. "Sig farvel" er en livsbekræftende og smuk bog, der sætter tanker i gang, både til den, der lige har mistet, og den, der tænker over livets store spørgsmål. Samtalerne med de seks præster ledsages af smukke fotos af Bjarke Johansen og er krydret med citater og tanker om livet, døden og sorgen.

  • Hvor lagde jeg babyen? er en barselsdagbog helt, helt tæt på. Det er ucensureret moderskab for fuld skrue skrevet af chefredaktøren på dansk Cosmopolitan, Julia Lahme. Og en ærlig og meget personlig beretning om at være kvinde, kæreste og nybagt mor fra en virkelig kvinde i dagens Danmark. Den stritter af liv og lykke og angst og er en fantastisk gave til alle os kvinder, der ikke fatter, hvordan alle andre tilsyneladende får alt til at hænge sammen. For hemmeligheden er: At det gør de (måske) heller ikke. Hvor lagde jeg babyen? blev med sine ærlige og personlige fortællinger en bestseller.

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK