Gunvor Reynberg

Pelle Pophår 2. Mission præmieperker

Illustreret af Peter Heydenreich
Gunvor Reynberg

Gunvor Reynberg (f. 1960) "Nååå, den har din far vist hjulpet dig med. " sagde folk altid til hendes store irritation, når hun som barn diskede op med en lejlighedssang til familiefesterne.

Læs mere

Pelle Pophår. Mission Præmieperker er 2. bind i Gunvor Reynbergs humoristiske hverdagsserie, om to herligt anderledes unger, der insisterer på retten til at føre frihedskamp på deres helt egen måde.

Fyldt med action, humor og planer, der kun kan gå helt galt...

Pelle Pophår og hans klassekammerat Petra har oprettet modstandsgruppen POPA, hvor de kæmper for børns frihed. Og der er mere end rigeligt at tage fat på. For hvorfor er det lige, at kommunen stadig tænker på at finde en aflastningsfamilie til Petra? Og hvorfor er det at 12-årige Aziz skal sendes "hjem" til Marokko, selvom han er født og opvokset i Danmark og har en IQ som Einstein?
Dog viser det sig ikke så let at råbe systemet op når man kun går i 5. klasse, men heldigivs kan den slags bagateller ikke stoppe en dreng med Pelles fantasi. Sammen med Petra, Olde-Pelle og en forgyldt statue indleder POPA "Mission Præmieperker", så det giver genlyd, ikke bare på Pelles skole, men i hele landet...
Gennemillustreret  i farver af Peter Heydenreich.

Pressen skrev:

»Sjov, lærerig og spændende læsning. «
***** - Jan Vandall, 24timer

»Historierne er fulde af skøre ideer og skæve eksistenser, som gør Pelles verden interessant at træde ind i. Bøgerne er skrevet med en sjældent fin blanding af humor og alvor, fakta og fiktion, som gør læsningen både underholdende, tankevækkende og måske endda inspirerende. «
- Frederikke Winther, Weekendavisen

»Gunvor Reynberg har fundet en god, sjov, fin og ligefrem tone med masser af action og ydermere med et pænt stænk af alvor i. Flot gået! «
- Bent Rasmussen, Redaktør af ”Skolebiblioteket”, EMU

»Det er en både underholdende, actionfyldt og meningsfyldt fortælling, der vil tiltale mange i målgruppen. Den letlæste tekst, den sprælske humor og den ungdommelige jargon vil sammen med den emnemæssige aktualitet måske få selv bogdroppere til at læse igen. Pelle Pophår er underholdende selskab og et frisk pust hen over det børnelitterære landskab. «
- Vera Hollerup, Lektør

»Spændende og sjov historie om Pelle og Petras fortsatte kamp for børns rettigheder, og om fantasi, frihedskamp og integration. «
- Palles Gavebod

»Her er skolegårdsslang, aflastningsfamilier og håndtegn fra 2012-hverdagen skrevet med sprogligt overskud. «
- Bodil Christensen, Nordjyske Stiftstidende



Køb bogen

Klik på de grønne links og se de forskellige varianter af denne titel

Jeg er interesseret i denne titel som Bog , 1.

Camilla Hübbe
Tavs
Pris
249,95 kr.
Forlag
Høst & Søn
Type
Hæftet
ISBN
9788763820011
Udgivet
16.05.2012
Sider
168
Illustrator
Rasmus Meisler
Omslagsgrafiker
Rasmus Meisler
Omslagsillustrator
Rasmus Meisler
Oplæser
Oversætter
Af samme forfatter
  • Mission Bøhlandet er 3. bind i Gunvor Reynbergs humoristiske hverdagsserie om Pelle & Petra, to herligt anderledes unger, der insisterer på retten til at føre frihedskamp på deres helt egen måde. Fyldt med action, humor og planer, der kun kan gå helt galt ... Pelle og Petra har oprettet modstandsgruppen POPA, hvor de kæmper for børns frihed. Så da Petra bliver sendt til Jylland, hvor hun skal tilbringe sommeren hos en plejefamilie, er Pelle parat til den store befrielsesaktion. Men da han kommer til Jylland, dukker større og mere alvorlige problemer op. Pelle og Petra får hurtigt lagt sig ud med den lokale knallertgruppe Hvidt Shit og tingene eskalerer, da gruppen begår hærværk i plejefamiliens økologiske gårdbutik. Pludselig er Pelle og Petra midt i en ny aktion, som involverer en mystisk pølsemand, kanonslag og en vild biljagt. De må erkende, at der er alt andet end kedeligt på Bøhlandet … Pressen skrev: »Fortælletempoet er højt i den actionfyldte og velillustrerede børneroman, der nok skal holde barnelæseren i ånde … Pelle og Petras mission helt ude på bøhlandet anbefales til selvstændig læsning til mellemtrinnet. Dens indbyggede action, plot og humoren skal nok få lystlæseren frem i barnet. « – Søren Fanø, bogbotten.dk »… nu har dansk børnelitteratur fundet sin James Bond arvtager: Drengen Pelle … Der er fart og tempo over den velillustrerede bog, der nok kan holde læseren i ånde. Samtidigt inddrages alskens uretfærdigheder og sociale slagsider. Pelle kommer fra en harmonisk kernefamilie - minus en enkelt stridbar teenager, mens Petra og flere af bandemedlemmerne har tragedier med i oppakningen.« - Birde Strandby, Bogvægten »Fans af serien vil fortsat være godt underholdt … Endnu et virkeligt godt bind i serien, som vil egne sig godt til dem, der kender serien, men også sagtens kan bruges til at introducere til nye fans.« - Martin W. Hansen, Lektør »Sjov og med masser af action.« **** - Palles gavebod

  • Pelle Pophår og Panodilpigen er 1. bind i en ny børnebogsserie, om to herligt nørdede unger, der insisterer på retten til selv at vælge, hvem man er venner med - og på at føre frihedskamp og projektfremlæggelse på deres helt egen måde. Fyldt med action, humor og planer, der kun kan gå galt ... Pelle Pophår har en sprudlende fantasi – og mange interesser. Desværre er skolearbejde ikke en af dem. Petra starter i Pelles klasse og rygterne begynder straks at svirre. Er det sandt at Petras mor har forsøgt selvmord, og at Petra har fulgt hendes eksempel ved at sluge et glas panodiler? Da Pelle og Petra bliver sat til at lave gruppearbejde sammen om 2. Verdenskrig, får de ideen til at starte deres egen modstandsgruppe ”POPA”. Den første mission bliver at befri Pelles oldefar, Olde-Pelle, fra plejehjemmet. Olde-Pelle var nemlig med i modstandsbevægelsen og lige den leder "POPA" har brug for. Men tingene går ikke helt som planlagt, og da en mystisk fremmed dukker op i hovedkvarteret, sker der ting, som Pelle ikke i sin vildeste fantasi havde drømt om ... Skrevet om Pelle Pophår og Panodilpigen: "Pelle Pophår og Panodilpigen" er godt og frisk skrevet og vil være velegnet til både selvlæsning og oplæsning. Gunvor Reynberg har styr på handling og effekter, og man kan bare glæde sig til næste bind i serien." - Bent Rasmussen, SKOLEBIBLIOTEKET  "Sjov og spændende historie om venskab, modstandskamp, fantasi og virkelighed." **** ud af fem. - Pallesgavebod.dk "Fart og action til de drenge som egentlig hellere vil se en film eller spille computer (som Pelle)." - DBC "Den nye serie om Pelle Pophår skriver sig ind i rækken af nyere børnebøger, som både er fyldt med spænding, er letlæselige og har holdninger. En stor mængde replikker er med til at give bogen liv og tempo, gøre personskildringen levende og give lyst og drive i læsningen (…) Man lader sig som læser charmere af karaktererne i bogen - den kiksede Pelle, den rå Petra, den seje storesøster, den halvtossede oldefar til klassens strigle. Det er varmen og humoren i skildringen af persongalleriet, som gør, at man har lyst til at læse mere om Pelle Pophår." - Folkeskolen  »Pelle Pophår og Panodilpigen er første bind i en ny børnebogsserie om to nørdede unger, der insisterer på retten til selv at vælge, hvem man er venner med -og på at føre frihedskamp og projektfremlæggelse på deres helt egen måde. Fyldt med action, humor og planer, der kun kan gå galt.« - Jesper Marthin, Vanløse Bladet "En rimelig god bog, som ikke er spild af tid at læse." - Boggnasker.dk »Tag en god bid Emil fra Lønneberg, et par skefulde Bølle Bob, en smule Antboy, nogle stykker Bertram (spørg dine forældre, hvem det er, hvis ikke du kender ham) og en hel del Iqbal Farooq. Så har du de fleste ingredienser i den nye børnebogsserie om Pelle Pophår, som er på mission i retfærdighedens tjeneste … Historierne er fulde af skøre ideer og skæve eksistenser, som gør Pelles verden interessant at træde ind i. Bøgerne er skrevet med en sjældent fin blanding af humor og alvor, fakta og fiktion, som gør læsningen både underholdende, tankevækkende og måske endda inspirerende.« - Frederikke Winther, Weekendavisen

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK