Anja Hitz

Mig og min papfamilie. Store flyttedag

Illustreret af Kirsten Raagaard
Anja Hitz

Forfatter og oversætter Anja Hitz (f. 1969) begyndte tidligt at sluge og blive slugt af bøger.

Læs mere

Før var Rose enebarn. Nu har hun en stor familie. Hun deler ikke gener med ret mange af dem, men de er der for hende, og hun er der for dem.



I Mig og min familie . Store flyttedag fortsætter Anja Hitz sin historie om enebarnet Rose og hendes store, skøre sammenbragte familie. En sjov, uhøjtidelig og kærlig fortælling om familier i forandring.

Rose og hendes mor flytter ind hos Frank og hans fem børn, og det kræver både oprydning og ombygning, velvillighed, kompromisser og humor at få alle familiens medlemmer og en bortkommet hund til at finde sig til rette under samme tag.

Bogen er gennemillustreret i farver af Kirsten Raagaard og er andet bind i serien om Rose og hendes familie.

Pressen skrev:

»Uanset om man som læser kan genkende situationen eller ej, er det ikke svært at forstå, hvorfor det kan være både spændende, sjovt og svært at lave en ny familie. «
- Frederikke Winther, Weekendavisen

»Hverdagen i papfamilien her er for en gangs skyld hverken tung, konfliktfyldt eller trist, det er en munter og medlevende fortælling om ombygning, opbygning og oprydning i såvel familien som i huset. «
- Bodil Christensen, Nordjyske

Køb bogen

Klik på de grønne links og se de forskellige varianter af denne titel

Jeg er interesseret i denne titel som Bog , 2.

Camilla Hübbe
Tavs
Pris
249,95 kr.
Forlag
Høst & Søn
Type
Hæftet
ISBN
9788763820011
Udgivet
16.05.2012
Sider
168
Illustrator
Rasmus Meisler
Omslagsgrafiker
Rasmus Meisler
Omslagsillustrator
Rasmus Meisler
Oplæser
Oversætter
Af samme forfatter
  • Skrid, mor er en stærk fortælling om teenagepigen P, der er vred på sin mor. Vred over at være flyttet, vred over at skulle lege glad ny familie og vred over ikke at måtte se sin far. Bevæbnet med sin mors dagbog og et minde om noget, der var engang, begiver P sig ud på en rejse, der ikke kun fører hende til hendes far og en side af ham, hun ikke kendte, men også til grundene bag alt det usagte og hendes mors handlinger. Skrid, mor er en del af Forums letlæste serie, Zoom On, og kan læses fra 11 år. Pressen skrev: »Forside og bagside leder læseren helt på rette spor, og der venter (nok mest) hende en god oplevelse. Det er en barsk historie, men der er i slutningen en forløsning, som både er troværdig og fint fortalt. En velskrevet og vedkommende bog.« – Vibeke Axelsen, Lektør »Skrid, mor er en rigtig god bog som formår at fortælle historien om en skilsmisse set gennem pigen P´s øjne på en letlæst og godt fortalt måde. Sproget er velskrevet, og man kan ikke undgå at leve sig ind i P´s savn og rasen mod morens forsøg på at beskytte hende […] En barsk, letlæst bog som absolut er værd at stifte bekendtskab med.« 9/10 stjerner – bookeater.dk

  • Før var Rose enebarn. Nu har hun en stor familie. Hun deler ikke gener med ret mange af dem, men de er der for hende, og hun er der for dem. Hvornår står en ny familie sin endelige prøve? Hvis ikke før, så op til en højtid, hvor alle har deres faste mening om, hvordan tingene skal foregå.  Der er mange ting der kan gå galt, når flokken er stor, og tradtioner og forventninger stritter i mange retninger. Og der ER meget, der går galt i Roses store familie … men det meste ender rigtig godt.  Mig og min familie. Traditioner og tudekiks er fjerde bog om Rose og hendes skøre sammenbragte familie. I Traditioner og tudekiks får Rose endnu et nyt medlem i sin familie: En bagende bedstemor! Bogen er fyldt med varme og humor og dejlige farveillustrationer af Kirsten Raagaard. Pressen skrev: »I al stilfærdighed fremragende … Et must read for skilsmisseforældre og ganske enkelt supergode bøger for børn.« ***** - Ulla Hinge Thomsen, BogLiv.dk  »Historien var sjov og sød, og så synes jeg den falder rigtig godt i tråd med nutiden. Kompromis er især et af de store temaer i bogen. Plejer er død. Det kan man blive nødt til at sige når man pludselig får bonus søskende der også gerne vil have julen er som den plejer … Traditioner og tudekiks er en rigtig bog til kalendergaven. Men mon ikke også den kan hjælpe et par familier med at få styr på deres tudekiks og traditioner. Bogen er letlæselig men egner sig også rigtig godt som højtlæsningsbog.« **** - Karin Hald, Skrivepulten  »Historien skildrer på humoristisk vis glæder og udfordringer, der naturligt følger med i en sammenbragt familie. Teksten suppleres af Kirsten Raagaards fine tegninger, som med indlevelse understøtter teksten … En velskrevet og anbefalelsesværdig bog, som kan læses i såvel sammenbragte som kernefamilier.« - Rikke Skram-Skuldbøl, Lektør »Historien er meget humoristisk beskrevet og god som oplæsningsbog for de større børn fra ca. 7-8 år og opefter. Bogen er velskrevet og kan læses i såvel sammenbragte som kernefamilier.« - Dagbladet Ringkøbing-Skjern

  • Før var Rose enebarn. Nu har hun en stor familie. Hun deler ikke gener med ret mange af dem, men de er der for hende, og hun er der for dem. Rose drømmer om at være kendt. Hun ved bare ikke lige helt, hvad hun gerne vil være kendt for. Derfor ser hun det som sit livs mulighed, da hun og hendes store familie skal være med i en dokumentarserie. Alle familiens medlemmer får mulighed for at vise, hvem de er, og hvad de kan, men hvad er Rose egentlig god til? Samtidig nyder Rose opmærksomheden i skolen, nu hvor hun snart bliver kendt. Selv Caroline vil snakke med hende! Sammen med veninderne beslutter Rose sig for at være med i MGP - for så bliver hun da kendt for noget! En sjov og eftertænksom historie om ønsket om at skille sig ud fra mængden. Som Stjerner er tredje bog i Anja Hitzs varme fortælling om Rose og hendes skøre sammenbragte familie. Gennemillustreret i farver af Kirsten Raagaard. Pressen skrev: »Dette er ikke bare en sød historie om en drøm, der går i opfyldelse, men en fin fortælling om, hvad der sker, når drømmen pludselig bliver til virkelighed, uden at man ved, hvem man i virkeligheden er, eller måske kan blive til, når man får mediernes opmærksomhed. Bogen vender ærligt og uhøjtideligt ønsket om at blive kendt lidt på vrangen uden at pege fingre hverken ad drømmen, eller ad tvivlen, som kan melde sig, hvis ønsket er tæt på at gå i opfyldelse. Den stiller blot to simple og usentimentale spørgsmål: Hvorfor egentlig? Og for hvad?« - Frederikke Winther, Weekendavisen »Læseren får et troværdigt og levende indblik i personerne og deres liv sammen. Det understøttes af Kirsten Raagaards atmosfærefyldte farveillustrationer, der som den velskrevne tekst, rummer humor og varme … Bogen, velegnet til højtlæsning, også hvis man ikke er en skilsmissefamilie, beskriver med indlevelse, varme og humor Rosa og hendes store familie. Samtidig er den en tankevækkende kommentar til tidens fokus på ønsket om at være stjerne.« - Else Lerche, Lektør  »I en tid, hvor kernefamilien nærmest ikke findes mere er [Som stjerner] en velkommen bog, der tager nye familieformer op og er loyal over for dem. Bogen er tredje bind i serien om Rose og hendes enorme pap- og bonusfamilie og tematiserer denne gang det at ville skille sig ud fra mængden og tidens store fokus på berømmelse.« - Femina  »Anja Hitz formår med denne bog at sætte spot på stjernefamiliers hverdag anno 2013 med alt hvad den indeholder af glæder, udfordringer, skænderier, svigt og overraskelser. Fantastisk bog som får 5 stjerner herfra.« - IBbyheart, Blogger

  • Før var Rose enebarn. Nu har hun en stor familie. Hun deler ikke gener med ret mange af dem, men de er der for hende, og hun er der for dem. Rose er 11 år, og hendes forældre er skilt. Da moren bliver kæreste med en ny mand, vender det op og ned på det rolige liv, Rose hidtil har haft på skift hos sin far og mor. Alting forandrer sig. Men meget bliver også sjovere i den nye, kaotiske familie…   Hvordan tror du lige det er, når ens mor pludselig får en ny kæreste? Og han viser sig at have fem børn, som gør alting anderledes end du og din mor ville gøre? Prøv lige at forestille dig fem nye søskende på én gang - og næsten alle drenge! Illustreret i farver af Kirsten Raagaard. Udflugter og andre pinligheder er første bog i serien om Rose og hendes familie. Pressen skrev om serien: »En klog og varmhjertet fortælling« ***** – Steffen Larsen, Politiken »Uanset om man som læser kan genkende situationen eller ej, er det ikke svært at forstå, hvorfor det kan være både spændende, sjovt og svært at lave en ny familie.« - Weekendavisen »I al stilfærdighed fremragende … Et must read for skilsmisseforældre og ganske enkelt supergode bøger for børn.« ***** - BogLiv.dk

  • Hr. Hare vågner og mærker foråret og livsglæden boble i hele sin krop. På sådan en dejlig morgen beslutter han at bage en kage, som han gerne vil dele med andre, selvom harer ofte foretrækker både at være alene og at sove om dagen. Det er altså en ganske særlig dag for hr. Hare, da han triller af sted med sin kæmpekage på en trækvogn for at finde nogen at dele kagen med. Men hvem vil dele med haren? I al fald ikke den dovne kat, da den hører, at der ikke er noget mus i kagen. Og heller ikke den smukke due, som virkelig må holde den slanke linje. Og slet ikke den skrappe høne, som skælder haren ud. Til sidst da der nærmest kun er krummerne tilbage, møder hr. Hare dog en, der gerne både vil dele og være hans ven. Med tegninger af Ursula Seeberg.

Se flere
Tag et kig i bogen og læs de første sider ved at klikke på linket

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK