P.D. (Phyllis Dorothy) James  er englændernes store krimidronning og blev i 1991 ophøjet til Baroness James of Holland Park. Hun er født i Oxford i 1920 og har skrevet 21 bøger. Heraf har bøgerne om den kølige og kompetente kriminalkommisær Adam Dalgliesh med den høje opklaringsprocent ikke mindst gjort sit til berømmelsen. Serien er filmatiseret i flere omgange. P.D. James deler sin tid mellem Oxford og London. Hun har to døtre, fire børnebørn og otte oldebørn. På dansk er senest udkommet Ar for livet.