Illustrator

Dorte Karrebæk

Dorte Karrebæk, født 1946, er uddannet reklametegner fra Kunsthåndværkerskolen i København og arbejder som illustrator og forfatter.

Siden sin forfatter- og illustratordebut med EN LILLE FUGL, der udkom i 1982 har Dorte Karrebæk illustreret omkring 150 børnebøger på dansk, bl.a. den positivt omtalte serie til de allermindste om DEN LILLE RØDE TROLD.

Dorte Karrebæk har for sit store virke, bandt mange andre priser og hædersbetegnelser, modtaget Kunstfondens livsvarige legat i 2013.

Af samme illustrator
  • I 1967 udkom fem børnebøger, som skulle vise sig at få afgørende betydning for den danske børnelitteraturs udvikling. De fem bøger var Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil, Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe, Halfdan Rasmussens Halfdans ABC, Flemming Quist Møllers Cykelmyggen Egon og Benny Andersens Snøvsen og Eigil og katten i sækken. Med udgangspunkt i de fem værker giver Trine May en status over børne- og ungdomslitteraturen anno 2017. Bogen afsluttes med et fagdidaktisk efterskrift. Pressen skriver: »Dansk børnelitteratur fremstår hos Trine May som noget helt særligt, og bogens katalog af forfattere og illustratorer fortjener bestemt stor opmærksomhed […]« - Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen   »En fremragende, dybdegående og fyldestgørende bog om den danske børnelitteraturs fødsel og udvikling. […] En bog ethvert bibliotek bør have stående.« - Mette F. F Dyreborg, Lektør

  • I anledning af Bent Hallers 40 års forfatterjubilæum og 70 års fødselsdag udkommer han med en samling korttekster illustreret af ni danske illustratorer En pige klatrer op i et træ og nægter at komme ned igen. En flok drenge udfordrer deres mobbeoffer til den store manddomsprøve. Søskende beskytter og passer på hinanden med skæbnesvangre og ulykkelig udgang, og på byens plejehjem myrdes en oldemor i den bedste mening. En barnlig komedie og andre fortællinger indeholder ni historier, der er lige så foruroligende, som de er gribende; fortalt af en af dansk børne- og ungdomslitteraturs klareste stemmer i samspil med ni udvalgte illustratorer. Pressen skriver: »Forfatteren fylder 70 år og fejrer også 40 års jubilæum som forfatter, og denne samling, som er illustreret af 9 kendte illustratorer, udkommer i den anledning. Det er ikke historier, som har et fælles tema, men noget har de dog til fælles. Det er sære og foruroligende historier, selv om de foregår i rammer, vi alle kender […] Historierne er fortalt i et sprog, som er let at forstå, og da de næsten alle har en ret åben slutning, er der mulighed for, at man selv kan tolke dem og tænke videre over indholdet.« - Elisabeth Bennetsen, Lektør »Jubilæumsudgivelse fra Bent Haller leverer både gru og grin i noveller, der går fra bedre til bedst […] Og så er der illustrationerne, der i al deres forskellighed spiller fremragende sammen med teksterne, hvad enten det er John Kenn Mortensens rene, detaljerede sort-hvidstreg, Cato Thau-Jensens Picasso-inspirerede kåde vildskab eller Els Cools' maleriske gru.« ***** - Merete Reinholdt, Berlingske Ud over at være velskrevne og veloplagte er bogens historier også præget af noget andet, som løfter den langt ind i rækken af bøger, som voksne mennesker kan nyde.Fortællingerne er komplet blottet for enhver pusse-nusse-mentalitet. Det er ikke en hygge-bog til godnatlæsning for børn eller teenagere.Det er snarere en række beskrivelser af vidt forskellige skæbner i vidt forskellige situationer. Og så er der en stille, men gnavende undertone.Der er noget foruroligende over fortællingerne, som gør bogen særdeles interessant.                                                                                                                                                Vejle Amts Folkeblad

  • Da Gud var dreng er en vild og rablende billedbog om tiden før skabelsen, om en barndom tilbragt i det rene ingenting. Værket er nomineret til Nordisk Råds Børne- Og Ungdomslitteraturpris 2016 Hvordan mon det var, da Gud var dreng, inden han gik i gang med at skabe verden? Dengang der endnu ingenting var, ingen sure voksne, ingen sengetider, men heller ingen hund der kom, når han kaldte. Bare mørke. Og hvad gør man så? Den poetiske skytsengel, Sankt Nielsen, har skrevet en fortælling for børn og voksne til fælles undren og latter. Om ensomheden, friheden og alle de ting, man drømmer om, når der ingenting er, og man bare venter på, at det i det mindste skal blive lyst. Med fantastiske farveillustrationer af Dorte Karrebæk. Pressen skriver: »Som eksistentielle kaospiloter kaster de de mest livstunge spørgsmål på tegne-og skrivebordet. Hvad var der før lyset? Før skaberværket? Før zebraen? Det er interessant og bevægende at følge denne rejse fra start til mål i et lysende magisk billedsprog.« ***** – Steffen Larsen, Politiken, 25. november 2015 »I sjælden grad vildt og karakterfuldt sprudlende billedbog (…) Det er en grundskøn bog, der både kan finde på og slippe af sted med så skamløse julelege, lige så guddommeligt inspireret som djævelsk realiseret – Det er akkurat den Nielsen, jeg helst vil helgenkåre – døbt i børnebassinet af ingen karrig bæk.« – Lars Bukdahl, Weekendavisen, 4.9.15 »En respektaftvingende modig - humoristisk, klog og smuk - nyfortolkning af den bibelske skabelsesberetning.« ****** – Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad, 26.8.2015 »En af den slags børnebøger, den voksne læser også vil finde interesse i.« ***** – Per Krogh Hansen, Berlingske, 22.8.2015 »Modig og poetisk billedbog.« – Fine Spind, Kultur til børn »En af de mest originale bøger, jeg længe har læst.« – Tore Leifer, Eftermiddag på P1 »En helt særlig billedbog, hvor billeder og tekst tilsammen giver anledning til masser af undren, filosoferen over verdens skabelse og verdens tomhed, – og de mange referencer i tekst og billede giver afsæt for en samtale om hvordan vi forvalter verden. Det er en af de bedste billedbøger, der er udgivet i år.« - Bogbotten.dk »Dejlig humor, som rammer både børn og voksne. (…)Selvom sproget og selve historien emmer af fin humor, er denne fint balanceret med en nærmest hjerteskærende fortælling om at være et ensomt barn i mørket.« - Bøgertilbørn.dk »Rablende, poetisk og dybt alvorlig billedbog, der giver et bud på tilværelsen før skabelsen.« – Lektør »Enhver forfatter, der får sin tekst illustreret af Dorte Karrebæk har bare at takke sin gud og skaber - og selvfølgelig allerførst Madam Karrebæk selv« – Kamilla Löfström, Information »En nådeudgave af en børnebog. Den er i sagens natur bælgmørk, og den er grotesk som et Bruegel-maleri sine steder. Det er kun godt. Vilde syner og børn passer godt sammen.« ***** – Marie Theilmann, Jyllands-Posten »Karrebæks illustrationer er både grumme og fabulerende og passer perfekt sammen med Nielsens tekst, så vi selv mærker mørket, ser lyset og forstår skabelsens mangfoldighed.« – Hanne Vest, Ugeavisen Svendborg »Som læser kører man aldrig træt i den for en billedbog ret omfattende fortælling.« –Janus Neumann, Bogbotten.dk »Da Gud var dreng er en smuk og fabulerende skabelsesberetning, som afsøger det skabte og intetheden før det skabte […] om du er barn af det 20. eller det 21. århundrede, så læs Da Gud var dreng, og læs den gerne sammen.« –Rikke Schmidt Maltesen, Standart

  • Den (u)traditionelle trykte bog danner rammen om en helt ny måde at læse tekst og billeder på, når Oscar K og Dorte Karrebæk giver deres bud på, hvordan en interaktiv billedbog kan se ud i dag. Her er ingen digitale løsninger, men til gengæld en stofliggørelse af læsningen, der fordrer en barnlig lyst til selv at skabe og fortælle. KNOKKELMANDENS CIRKUS tager udgangspunkt i Frank Greens klassiske børnesang, hvor hvert vers udskiller én person fra en gruppe på 10: Ten little soldier boys went out to dine;One choked his little self and then there were nine. På bagsiden af Karrebæks to meter lange harmonikafoldede frise af det omvandrende cirkus lader Oscar K artisterne falde fra én efter én i teksten. Læseren har selv til opgave at klistre de afgåede personer ind på siderne og dermed skabe sin egen unikke bog. Pressen skrev: »Bogen er skøn og mærkelig og ikke mindst givende for fantasifulde børn, som gerne vil læse deres bøger både forfra og bagfra.« ***** - Helle Kastholm Hansen, Ekstra Bladet »Jeg er mest af alt målløs over dette værks skønhed. Læseoplevelsen er fra ende til anden sanselig og smuk. Følelsen af omslaget. Det glatte billede af Knokkelmanden præget på det grove lærred. Lyden af de to tykke elastikker, der fjernes for at åbne fortællingen og slipper Døden løs. Og ikke mindst Dorte Karrebæks illustrationer, der i al deres enkelthed er prægtige. Knokkelmandens Cirkus er uden for kategori. Der er intet at sammenligne den med, at holde den op i mod. Den er for børn. For voksne. For alle med øjne i hovedet og ører at høre med. Den er helstøbt nydelse, fra inderst til yderst.« - potskilove.wordpress.com »En vidunderlig fortælling om, hvordan artisterne i det uhyggelige cirkus forsvinder en efter en … Her er kælet for æstetikken, kærlighed til genren skinner virkelig igennem og både tekst og illustrationer er af høj kvalitet … Her bliver billedbogsgenren virkelig udfordret og resultatet er fabelagtigt.« - Maria Sjøblom, Lektør »Mageløst illustreret, meget original og temmelig mærkelig billedbog, der appellerer til fantasien ... Der er ikke noget usædvanligt i, at overraskelser sker, når Oscar K. skriver, og Dorte Karrebæk tegner. ”Knokkelmandens Cirkus” er blandt det vildeste, de har fundet på … [Man kan] få masser af tid til at gå med at fordybe sig i alle de underlige ting, der sker i "Knokkelmandens Cirkus". Og ikke mindst selv få flere ting til at ske ved hjælp af udgivelsens imponerende overflod af smukke, skægge og skræmmende klistermærker.« **** - Dorte Hygum Sørensen, Politiken »Enestående, helstøbt skaberværk. Oscar K., Dorte Karrebæk og Høst & Søns forlag har skabt et værk, der lever, ånder og eksisterer i sin provokerende egenart … Knokkelmandens Cirkus er en helt særlig bog – den kan man simpelthen ikke være foruden.« - Anette Grønholt Andersen, Børn & Bøger »Det er ikke første gang Oscar K. og Dorte Karrebæk bearbejder vores indgroede forestillinger om hvad en billedbog er, hvad den skal rumme eller hvordan den skal se ud – og i sidste ende diskuterer hvad børnelitteratur også er. Med ”Knokkelmandens cirkus” har de overgået sig selv … Vi er med ”Knokkelmandens cirkus” meget langt fra den traditionelle billedbog, og måske er det meget sigende, at forlaget har lagt en instruktionsvideo til den på Youtube … Det er kort og godt en umanerlig spændende billedfrise Dorte Karrebæk har lavet til Oscar K.s tekst.« - Søren Fanø, Bogbotten.dk »En bog med mange muligheder, der kan udvikle børnenes sprog, sociale kompetencer, motorik, fantasi og samarbejdes evner i alle aldre.« ****** - Pouran Asadi Rastehkenari, JAGOO.dk

  • En omgang orn'lige syge historier om Henning og hans brødre og om Fatima og hendes kusiner.  Alle går på samme skole, hvor nogen er genier og generte og gode til matematik, mens andre kan det med musik eller natur&teknik, og hvor det kan være svært at hitte rede i , hvem der er hvem, da alle ligner hinanden og hedder det samme. En crazy-humoristisk bog med spionhund, vokseværk, forviklinger og finurlige farveillustrationer af Dorte Karrebæk.

  • Sprudlende og humoristisk håndbog for elefantelskere i alle aldre. Oscar K. og Dorte Karrebæk har virkelig moret sig med en række praktiske råd og vejledende illustrationer om elefanthold.   Mange mennesker kan godt lide elefanter, men de færreste ved, hvad man stiller op, hvis der pludselig en dag står én uden for døren. Derfor kan det anbefales at kigge lidt i denne lille håndbog for elefantelskere, der er fyldt med praktiske råd og vejledende illustrationer om elefantens liv og virke.   … Ved du f.eks. om man kan have elefanter i en ét-værelseslejlighed med altan; om de spiser chokoladefrøer med æggecreme eller går med solbriller? Pressen skrev: » En på alle måder stor oplevelse.« ***** - Simon Staun, Fyens Stiftstidende »Karrebæk har digtet mindst lige så meget som Oscar K. med sine illustrationer, der løfter latteren og det skælmske til lige dér, hvor det skal være.« - Damian Arguimbau, Weekendavisen »Er du til Wulff-Morgenthaler eller Jakob Strid, vil du helt sikkert elske denne.« - Maria Bruun Fanø, Horsens Folkeblad  »Med Lille håndbog for elefantelskere viser makkerparret Karrebæk & K. deres alsidighed.« **** - Trine Wøldiche, KultuNaut  »Et fint lille mesterværk om elefanter.« - Morten Halskov Jensen, Lektør  »Elefantelskere må søge andre steder efter dyrevidenskabelige facts, bevares, men for små elefantfantaster er håndbogen en legende lille sag.« **** - Politiken  

  • Lars-Løve og hyphesten  er den anden bog om kæle- og sove-løven Lars-Løve og hans begivenhedsrige liv sammen med pigen Boel og hendes familie. Han er med i Grækenland, på rideskolen og oplever den første adskillelse, da Boel skal begynde i børnehaveklassen. Syv sjove godnathistorier om et liv som løve i et parcelhus langt fra savannen. Fortalt af Hans Hansen og med dejlige illustrationer af Dorte Karrebæk. Pressen skrev: »I forhold til dagens tempo og måske også i forhold til en almindelig hverdag for de fleste (op)læsere er fortællingerne rolige, næsten langsomme, men der er noget hyggeligt ved den meget konservative løve, der agerer tøjdyr hos et barn i udvikling. Man kan desuden lære en del om selvværd hos tøjdyr, og den enkle sprogbrug gør, at bogen med lidt bistand vil kunne læses af børn i de små klasser.« **** - Birte Strandby, Bogvægten.dk

  • Lars-Løve er en ægte afrikansk løve med en strid, gulerodsfarvet manke. Han mener godt nok selv, at manken er bøffarvet - for gulerødder og løver passer ikke sammen. Men Lars-Løve lever ikke på savannen. Han er en kæle-løve og en sove-løve. Sådan en, man slet ikke kan undvære, når først man har fået ham. Lars-Løve til søs er den første bog af to om pigen Boel og hendes familie og ikke mindst børnenes sovedyr. Der er syv skønne godnathistorier, en til hver aften i ugen, fortalt af Hans Hansen og uimodståeligt illustreret af Dorte Karrebæk. Andet bind i serien: Lars-Løve og hyphesten. Pressen skriver: »Lars-Løve er glad for at sove længe, og selv om der sker meget med ham, så er han ikke selv aktiv, men tit på nippet til at gøre et eller andet, og han oplever hele tiden glæder og sorger.« **** – Birte Strandby, Bogvægten.dk

  • Ultimativt billedværk om overgangen og opdragelsen til voksenlivet, som demonterer romantikkens barndomsbillede. Bogen henvender sig store børn og voksne og vandt 1. præmien i Statens Kunstråds konkurrence om den illustrerede bog i 2010. Indstillingsudvalget skrev bl.a.: ”Det er nemt at være uenig med Karrebæks og K’s udlægning af barndommen, men det er svært ikke at forholde sig til den. Karrebæks illustrationer sætter endnu en gang nye standarder for, hvad man kan forvente sig fra den kant.” Pressen skriver: »intensiteten på tekst- og billedsiden er ny … Frysende godt!« ****** – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende »Teksten er neddæmpet, næsten underspillet i forhold til den voldsomme og helt fremragende billedside, som får lov til at fylde og fortolke i sjælden grad. ”Lejren” er ikke feel good-læsning, men en vigtig, modig og smuk billedfortælling om barndommen, der overgår alle.« ***** – Karen Lise Søndergaard Brandt, Jyllands-Posten »Selv om man som jeg er vildt uenig med bogens budskaber, er Lejren en fantastisk bog. Tankevækkende, urovækkende, gruopvækkende, fængslende, smuk og tragisk alt sammen på samme tid.« – Damian Arguimbau, Weekendavisen  »så suverænt, at man som læser ikke slipper bogen, selvom man væmmes og anfægtes inderligt af ord og billeder.« – Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad  »et imponerende stilsikkert og dristigt gennemført værk.« – Henning Mørch Sørensen, Information   

  • Oscar K. og Dorte Karrebæk tør, hvor andre tier og griber med en ny billedbog for store børn og voksne endu en gang fat i et tabubelagt område og hylder det anderledes.              Når August og hans mor går gennem byen, råber børnene: ”Hallo idiot! Normal kalder.” Og August ved godt, at han er anderledes: At han er åndssvag og en, de andre ikke gider lege med. Men August og hans lille Uhyre kan heldigvis så meget, ingen andre ser.           Oscar K. og Dorte Karrebæk har sammen skabt en billedbog, der med stor energi og nænsomhed indlever sig i en anderledes bevidsthed. For den udenforstående kan det være svært at følge Augusts tankespring fra en replik over en sang til sære indre billeder og dialoger, men rejsen er umagen værd. Så tag og følg idioten på hans tur gennem byen og gennem livet. 

Se flere

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK