Illustrator

Alette Bertelsen

Af samme illustrator
  • Når hjertet er en elpisker er en hjertevarm og filmisk roman om fire forskellige mennesker i en trappeopgang, der rykker tæt sammen, da livet føles overvældende. Halvvejs gennem 1. g. falder Pi om på gulvet midt i engelsktimen. Hun har længe følt sig utilpas og presset og må nu sygemeldes på ubestemt tid med angst. Hendes forældre er forstående og overbeviste om, at hun snart skal komme tilbage igen, og gymnasievennerne sender søde beskeder med ønsker om god bedring. Pi selv har svært ved at mærke noget som helst, men et møde med den udviklingshæmmede pige, Vicky, som bor oppe ovenpå, åbner op for nye måder at anskue livet på. Pressen skriver:  »Meget smuk og anbefalelsesværdig roman, som man ikke har lyst til at lægge fra sig. Det er en læseoplevelse, som bliver hos læseren længe efter at bogen er slut.« - Sanne Mendel, Lektør »Vedsø er kendt for sin stramme stil, sproglige finurligheder, glæde ved matematik og kærlige blik for sine medmennesker […] Romanen er let læst, og et rigtigt fint bud på en frilæsningsbog til dem, som sætter pris på en lavmælt realistisk ungdomsroman.« - Christina Wung-Sung, Bausagerbooks »Pi er jeg-fortælleren, og hendes egen undren og tvivl fremstilles fint. Ligeså er det godt beskrevet, hvordan præstationspresset umærkeligt opbygges uden at nogen har andet end gode hensigter; og hvor syret det egentligt er, at en ung pige går rundt og har angst, fordi der nærmest er et strukturelt pres, når hun i stedet kan gøre store ting for sine medmennesker i utallige andre sammenhænge.« - Birte Strandby, Bogvægten »Jeg bliver sgu glad af at læse Vedsøs bøger. De er så fulde af håb og tro på mennesket. De viser os vej i en verden hvor unge rammes af stress, angst og depression som aldrig før men de tynger os ikke. Nej, bøger som Når hjertet er en elpisker løfter os op […] læs den nu også for fortællingen, for følelsen og oplevelsen.« - Katrine Pachniuk, Bibliotekat

  • Autopilot er en stærk og gribende fortælling om en ung spilafhængig, inspireret af Ronnie Andersens eget møde med ludomani, der ifølge forfatteren er den sværeste afhængighed overhovedet. Det ændrer noget i Rufus, da moren bliver dømt for skattesvig, faren må sige sit job op, og familien er nødsaget til at flytte. Omstændighederne tvinger Rufus til at handle, og han udvikler en spilletrang der tager ham som gidsel, uden at det egentlig handler om pengene eller jagten på lykken. Spillet bliver hans ven. Hans fokus. Vennerne er ligegyldige eller dumme. Faren er åndssvag. Og selv da Rufus bliver opdaget i at have taget af klassekassen, er han ikke helt indstillet på, at han har brug for hjælp. Et innovations-projekt fra Center for Ludomani sætter ham i forbindelse med Irene. Men er hun der for at stoppe med at spille? Eller leder hun også bare efter en undskyldning, en medskyldig, så spillet kan fortsætte? Pressen skriver: »Ronnie Andersen har en enestående evne til at portrættere de unge, rodløse fyre med ondt i sjælen […] Sproget er ungt og morsomt på en ret crazy måde.«   –  Merete Trap, Lektør »Sproget [er] ungdommeligt og bogen let at læse. Den vil egne sig godt og sikkert ramme de unge, fordi den tager fat i et aktuelt problem, som man kan have som menneske, og bogen belyser, hvad et misbrug kan gøre ved folk, og hvor meget det kan ødelægge.« – Cecilie, Bookeater »Ronnie Andersen skriver meget ligefremt, med korte, koncise dialoger og på en måde, der meget godt afspejler tonen i ungdomslivet […] Historiens styrke ligger i realismen og i at gøre læseren pinligt bevidst om den uhyre smalle grænse mellem frelse og fortabelse.« – Damian Arguimbau, Weekendavisen

  • I fjerde bind af Hestene på ponygården hører vi om tolvårige Steffi og hendes sommer med den iltre araberhest Saphir. Steffi er den dygtigste rytter på rideskolen – også selvom hun kun har råd til at betale for at ride på ét hold om ugen. Denne sommer flytter tvillingebrødrene Mark og Johan og deres to smukke araberheste ind på Ponygården. Brødrene træner til DM i ’Mounted Games’, men da Johan falder af sin hest, Saphir, og brækker armen, mister han interessen for at ride, og Mark har nu ingen makker til DM. Heldigvis kan Steffi træde til, men det er ikke nemt at samarbejde med Mark. Og da Marks forældre beslutter at sælge Saphir, må Steffi endnu en gang indstille sig på at miste sin elskede hest… Steffi og Saphir er fjerde bind i serien Hestene på Ponygården om fire piger, som egentlig kun har én ting til fælles: heste. Hver bog fortæller historien om en af pigerne og hendes pony. Om fællesskabet i stalden, stævnerne og konflikterne pigerne imellem. Hvert kapitel indledes med en QR-kode, der linker til korte instruktionsfilm og gode staldtips. Gratis staldskilt kan downloades på lærerværelset.dk/merchandise Pressen skriver: »Forfatteren skriver levende og viser stort kendskab til heste-universet. Endnu en virkelig god bog en serien om pigerne på Ponygården.« – Lektør, uge 45 2015

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK