Forfatter

Susanne Foldberg

Susanne Foldberg (f. 1970) er uddannet journalist og har altid elsket at skrive. Som mor til tre børn har hun inspirationen til sine historier inden for rækkevidde. Hun bor i Nordsjælland med sin familie. 'Anna og Harry' er Susanne Foldbergs debutroman.

Af samme forfatter
  • YouTube-stjerner, egen kanal og drømmen om selv at blive en berømt YouTuber med en masse subscribers er på kort tid kommet til at spille en stor rolle i mange børn og unges liv. Bøgerne om Selfie-Simon giver en realistisk skildring af en 12-årig drengs fascination af YouTuber-fænomenet, og tager fat i tidstypiske og målgrupperelevante emner som venskab, cybermobning og YouTube-challenges. Det går ikke så godt for Simons YouTube-kanal og han har svært ved at finde på noget. Rosa mener, at pranks er vejen frem, men hvis hun skal hjælpe, vil hun også være med i videoerne og lave en fælles kanal. Men ikke alle synes, det er sjovt at blive pranket, og Simon synes heller ikke, det er sjovt, at mange af deres følgere begynder at hate på ham og heppe på Rosa. Snart er både Guldtube-indstillingen og deres venskab i fare, og Simon og Rosa må gøre op med sig selv: Kan man pranke andre, hvis man ikke selv er villig til at blive til grin? Selfie-Simon ft. Rosa® er en fortsættelse af Selfie-Simon, som udkom i september 2017. Bogen ramte plet hos sin målgruppe, de 8-12 årige drenge (og piger!), der i høj grad kan identificere sig med Simon og hans drøm om at blive kendt YouTuber og vinde Guldtuben. Pressen skriver: »En ny bog i serien om Selfie Simon og hans youtube kanal - nu featuring Rosa og nogle pranks. Men skal man pranke andre, hvis man ikke selv kan klare at blive pranket? […] Emnet er aktuelt og vedkommende og der skal nok være læsere til serien om Selfie Simon.« - Julie Arndrup, Lektør

  • YouTube-stjerner, egen kanal og drømmen om selv at blive en berømt YouTuber med en masse subscribers er på kort tid kommet til at spille en stor rolle i mange børn og unges liv. Selfie-Simon giver en realistisk skildring af en 12-årig drengs fascination af YouTuber-fænomenet, og tager fat i emner som venskab, cybermobning og YouTube-challenges. Simon går i 5. klasse og er lige begyndt på en ny skole. Alle drengene i klassen går kun op i fodbold, og de synes det er barnligt, at Simon spiller Minecraft og drømmer om at blive en berømt youtuber. Han bliver venner med Rosa, og med hendes hjælp laver han sin første chili-challenge. Den nye video får nogle likes, men også en kommentar fra en der kalder sig Seb05, som synes den er latterlig: Nettet er jo allerede fyldt med videoer, hvor folk spiser chilier. Seb05 begynder at stille Simon nye challenges og i takt med, at udfordringerne bliver vildere og vildere, får hans kanal flere og flere subscribers. Men Simon begynder at blive bange. Det han laver er både ulovligt og livsfarligt. Hvor langt tør han gå i sin jagt på Guldtuben? Pressen skriver: »En realistisk og utrolig spændende skildring af youtube-fænomenet, venskaber og det svære ved at skifte skole. Og så rummer fortællingen et overrastende plot.« - Morten Halskov Jensen, Lektør »Man lever sig fuldstændig ind i Simons dilemma og bliver også lidt urolig undervejs, kan jeg godt indrømme. […] Historien er god, fordi den prøver at beskrive, hvordan det er at være venner og fjender med internettet som en meget vigtig med-og modspiller. Det er ikke set så tit før.« - Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen »Ret underholdende! […] Bogen er lille og god at holde i hånden.« **** - Marius Halse Budde, Kid’s News »Indimellem udkommer der en bog, som bare rammer 100% plet, i forhold til hvor ungdommen er lige nu. Det er, i den grad, tilfældet med Susanne Foldberg’s Selfie Simon […] Bogen tager mange vigtige temaer op som fx mobning og udforskning af grænser. Den er som skabt til biblioteket, skolebiblioteket, børneværelset og boghandleren. Jeg håber på at læse maaaaaaaange bøger om Simon, Rasmus, Rosa, Jonas og Sebastian. Historien har potentiale til at tage rigtig mange dilemmaer, tabuer og eksperimenter op. Susanne Foldberg har læseren i et fast greb hele vejen igennem.« - Mark Liebst, Drenge til tjeneste  

  • Tredje bind i serien om Anna, Sara og Sille, der er vilde med One Direction. Om gode og dårlige veninder, forældre, der ingenting forstår, og om at leve og dø for Harry og Niall. Sille på næsten 14 er helt vild med 1D og ikke mindst Niall. Derfor er det helt ufatteligt, da hendes bedste veninde Sara fortæller, at 1D vil holde pause! Sille må gøre noget, og da Mikkel fra klassen i al fortrolighed fortæller hende, at Niall kommer hemmeligt til Danmark, får Sille en idé. Men hvad med Anna og Sara, som ikke må vide noget? Og hvad med Mikkel, som vist egentlig er ret sød – måske endda sødere end Niall? Pressen skriver: »Historien er realistisk og velfortalt.«   – Lisbeth Thue Hansen, Lektør

  • Andet bind i serien om Anna og Sara, der er vilde med One Direction. Om gode og dårlige veninder, forældre, der ingenting forstår, og om at leve og dø for Harry og Niall. Sara er 12 år og vild med Niall fra 1D. Hun dagdrømmer om ham, når hun har brug for en pause fra hverdagen. Og det har hun tit, for far og mor er skilt, og nu skal far have barn med sin nye kæreste. Men mor er ikke vild med fars nye kæreste, så far vil ikke have, at Sara fortæller det til mor… Sara er splittet. Hvordan kan hun glæde sig til at blive storesøster, når mor ikke må vide noget? Og er Anna og Sille overhovedet til at stole på? Hvis bare hun havde nogen til at hjælpe sig. Allerhelst Niall. Da Sara ser, at Movellas har udskrevet en novelle-konkurrence, hvor præmien er en rejse til Irland i Nialls fodspor, beslutter hun sig for at deltage. Hun må og skal vinde – og måske kan Niall faktisk hjælpe … Pressen skriver: »Forfatteren viser igen, at hun ved, hvordan man har det, når man er 12 år, og ens forældre er skilt. Beskrivelsen af, hvordan man kan føle sig klemt mellem forældre, er meget troværdig.« – Lektør, uge 51, december 2015

  • Første bind i serien om Anna og Sara, der er vilde med One Direction. Om gode og dårlige veninder, forældre, der ingenting forstår, og om at leve og dø for Harry og Niall. Da 11-årige Anna hører, at 1D skal spille i Parken til sommer, ved hun bare, at hun skal med til den koncert. Men billetterne er dyre, og i øvrigt synes hendes forældre, at hun er for lille til at tage afsted alene. Da hendes mor vinder to VIP-billetter til koncerten med mulighed for at møde drengene bagefter, burde Annas lykke derfor være gjort. Men hvem skal hun tage med, når nu hun ikke længere er bedste-veninde med Sara? Og hvordan skal hun få sagt til sin mor, at hun faktisk allerede har købt en billet – med hendes Dankort ... »Tonerne omfavnede Anna. De tordnede mod hendes ører. Hun så sig omkring i mængden. Pigerne rundt om hende hvinede og skreg. Hun var på Wembley Stadion, og koncerten med One Direction var i fuld gang. Med ét stod hun på scenen, og Harry var lige ved siden af hende …« - Citat fra bogen Pressen skriver: »Det er en fremragende og troværdig skildring af et pigeliv i et genkendeligt miljø. Det er herligt med sådanne bøger, der kan give mellemtrinselever (og det er nok mest pigerne her!) læsetræning samtidig med, at de spejler sig selv og deres egne konflikter. « – Bodil Christensen, Bogbotten.dk »En letlæst bog for piger om at være passioneret fan af et boy band og en fin historie om veninder og pigeskærmydsler.« – Bodil Hejlsvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, 23. november 2015

Se flere

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK