Forfatter

Mette Holm

Mette Holm (f. 1953), dansk journalist, forfatter og Kina-ekspert. Siden 1987 har hun bl.a. arbejdet som korrespondent for Danmarks Radio, Jyllands-Posten og TV 2. Har skrevet flere bøger om sine oplevelser i Asien, bl.a. i samarbejde med sin mand, Mogens Lykketoft.

Af samme forfatter
  • Tænksom og varm samtalebog om den voksende modvind, demokratiet og det internationale samarbejde står over for i dag. Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft har begge siddet med magt og ansvar i Danmark og har siden ungdommen været optaget af verden. På trods af, at de har rødder i hvert deres parti, og på trods af at Ellemann har en fortid ved Forsvarets Efterretningstjeneste og Lykketoft var militærnægter, så er de fuldstændig enige om, at Danmark ikke kan strangulere sig selv ved Kruså. I denne bog tager de bestik af verdens kurs med alt hvad det indebærer af nye magtforskydninger, oprustning, konflikter og klimaforandringer, der sender mennesker på vandring i uset omfang. Grænser lukkes, private økonomier vokser sig stærkere end småstaters BNI og rigmænd og popstjerner sidder med ved internationale forhandlinger. Alt imens internettet og sociale medier baner vejen for hvirvlende påvirkning i et ureguleret cyberspace. Men selvom verden ser dyster ud, så tror d’herrer på, at udfordringerne kan løses, så deres børnebørn kan overtage en levedygtig klode.

  • Mogens Lykketoft og Mette Holm fortæller engageret om deres tid i New York under Mogens’ formandskab for den 70. generalforsamling i FN, 2015-2016. Vi følger deres arbejde og deres hverdag som henholdsvis formand og first lady. Samtidig giver de en introduktion til organisationen, og de udfordringer verdenssamfundet står over for – ikke mindst set i lyset af de seneste års terrorhandlinger, miljøudfordringer og chokerende valgresultater. Mette Holm og Mogens Lykketoft er begge vokset op med forældre, der oplevede besættelsen og frygtede en ny Verdenskrig. De fandt i FN håb om en verden, der kunne samarbejde om fred, skabe udvikling og respektere det enkelte menneskes rettigheder. Det er med denne ballast, de to er rejst til New York. Med visheden om, at man ikke løser verdens problemer ved at isolere sig eller nøjes med at tale med dem, man i forvejen er mest enige med. For dem er det indlysende, at de største udfordringer for menneskeheden – klimaforandringer, miljøkatastrofer, rystende fattigdom og ulighed, krige og terror – helt enkelt ikke kan overkommes uden et meget stærkere internationalt samarbejde. Og her er FN helt afgørende. I verdens tjeneste giver et unikt og dugfriskt indblik i FN’s vigtige arbejde for menneskerettigheder, miljø og verdensfred, både i et historisk perspektiv og med fokus på de udfordringer vi står over for. Pressen skriver: »Bogen kan læses af alle, der vil vide noget om det arbejde, som FN udfører Verden over -og som Mogens Lykketoft havde muligheden for at sætte sit præg på i løbet af det år, hvor han var hele Verdens formand.«   – Erik Stubtoft, Helsingør Dagblad  

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK