Forfatter

Lotte Garbers

47-årige Lotte Garbers siger om sig selv: ”Jeg har en lidt anderledes forfatterbaggrund end de fleste, fordi jeg er uddannet fra CBS. Jeg er cand.merc.int. Og har arbejdet som en sådan iført nylonstrømper i en del år, inden jeg droppede pensionsopsparingen og karrierestigningen og begyndte at skrive. Det gjorde jeg ganske uovervejet og med hovedet under armen og også helt blottet for den romantiske teenage-længsel efter at være forfatter, men bare fordi jeg havde noget på hjerte. Det håber jeg, at jeg stadig har. Jeg kredser egentlig altid om det her med den ulykkelige middelklasse. Måske kommer jeg aldrig væk fra den? Tidligt i mit forfatterliv sagde en stor, dansk forfatter til mig, da jeg spurgte ham om, hvad hans næste bog handlede om: Den handler om det samme bare på en anden måde. Det er jo sådan det er. Jeg bliver aldrig færdig med at undre mig eller lade mig fascinerer af, at herfra den del af verden, hvor alting ser ud til at lykkes, skaber vi så mange psykiske problemstillinger og utilfredsstillede liv, at der altid er en ny roman om det inde i mit hoved.”

Af samme forfatter
  • LAUST er en fortælling om relationer. Hvor svært det er, især dem der betyder noget. Det er en fortælling om, hvordan voksne menneskers valg eller manglende valg får følger livet igennem. Det er også en fortælling om kærlighed eller mangel på samme.     Laust er 63 år gammel og sidder i en topstilling som advokat hos Sony i Berlin. Han forelsker sig pludseligt i den yngre italienske violinist Silvia, som han får øje på under en opera i Napoli. Indtil da har han levet et stilfærdigt liv i Danmark med sin hustru gennem mange år.   Den unge spiludvikler Jannik lever i et tæt men kompliceret forhold med sin mor. Han har ikke nogen egentlig uddannelse, men lever godt af sit job og har udviklet en add on, som Sony forsøger at købe af ham. Ned gennem Europa og hen over chikaner på villavejene nord for København sker der noget, der får afgørende betydning for resten af de to mænds liv.   Pressen skriver: »[…] jeg er VILD med ”Laust”[…] Læs den; den er et knald af en page-turner.« ****** – Femina »Forfatter Lotte Garbers tegner et præcist portræt af sin fortravlede og utilfredsstillede forretningsmand […] I ”Laust” er det således lykkedes Garbers at skabe en fiktiv verden, der er sidestillet med den virkelige, fordi selve tidens ånd er slået ned i bogens verden.« **** – Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende »Lotte Garbers tegner et troværdigt og helstøbt tidsbillede.« – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

  • Erotisk sommernovelle. En singlefyr, en hardcore kvindelig geolog, siciliansk sol og en vulkan, der ulmer. Rammen er sat for en rigtig skøn sommerferielæseoplevelse.

  • Følg med ind i prøverummet!   Hvem kan leve uden lyst og forførelse? Hver eneste dag opstår der masser af situationer, som kunne være blevet til erotik – en flirtende ekspedient i butikken, en forførende fyr i bussen, sanselige bekendtskaber på rejsen i syden … Hvad nu, hvis vi havde grebet de øjeblikke? Hvad kunne de have udviklet sig til?  Prøverummet er 10 historier om den erotik, der opstår i øjeblikke, hvor vi er åbne over for det. Om manden, der bliver nedlagt af en stærk, sanselig kvinde midt under konfirmationsfesten; om kvinden, der bevæger sig gennem Marseille som en kælen hunkat i løbetid, på jagt efter et hurtigt knald; om hustruen, der pirres voldsomt af, at en fremmed kvinde vil have sex med hendes mand. Det er sensualitet og sex, så det slår gnister, og det kunne være enhver kvindes fantasier. De er skrevet med frækhed, legesyge, sødme og varme, og set med kvindeøjne, men det skulle undre, hvis ikke mænd også gerne vil følge med ind i prøverummet.  Prøverummet er en bog fuld af erotiske fantasier til danske kvinder. Skrevet af en kvinde, der virkelig kan skrive og fortælle historier.  Lotte Garbers fortæller om bogen: ”Jeg har skrevet denne bog for at komme bornertheden over for sex til livs og gøre det på en anstændig måde. Alt for meget litteratur slukker lyset, når det hele skal til at ske, så her er 10 historier, der ikke står af i Roskilde – og hvis de gør, er det måske også ret interessant.”  

  • Hvordan definerer vi lykken? Findes der en rigtig og en forkert lykke, og hvis man endelig har fat i den, hvordan forstår man så at sætte pris på den? Disse spørgsmål stiller forfatter Lotte Garbers på vegne af alle os moderne mennesker, der drømmer om at lægge hovedet på en råhvid pude af 100 procent nem, ren lykke. Hun sætter ti danske præster stævne for at få svar. I en række intense samtaler med præster fra hele landet får hun masser af svar, og noget at tænke over. Hvert kapitel i bogen rummer sit eget lykkebud, og du skal blandt andet lære at få fingeren ud af navlen, hovedet ud af samtalekøkkenet og vide, at lykke er en gave og ikke noget, du kan skaffe dig. Bogen er smukt illustreret af fotograf Sif Meincke med portrætter af præsterne og billeder af hvordan lykken kan se ud.

Se flere

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK