Forfatter

Ken Follett

Ken Follett er med over 150 millioner solgte bøger en af verdens bedst sælgende forfattere, og alene i Danmark har han solgt over 1,5 millioner bøger. Han slog igennem som forfatter i 1978 med Nålens Øje, som blev en international bestseller. Herefter fulgte en række spændingsbøger, der tidsmæssigt foregik i det 20. århundrede, primært under 1. og 2. verdenskrig.

I 1989 overraskede Ken Follett imidlertid alle sine fans ved at skrive middelalderromanen Jordens Søjler. Med den slog Ken Follett endegyldigt sit navn fast som en af tidens mest eminente, alsidige og elskede forfattere, og romanen fascinerer fortsat læsere over hele verden. I 2007 kom så Uendelige Verden, den længe ventede fortsættelse af Jordens Søjler, som også med det samme strøg ind på de internationale bestsellerlister.

I 2010 udgav Ken Follett første bind i sin store romantrilogi om det 20. århundrede, Giganternes fald, og i 2012 udkom andet bind, Verdens vinter. Begge bøger har ligget øverst på bestsellerlister verden over, og alene i Danmark har de indtil videre solgt i mere end 400.000 eksemplarer. Tredje og afsluttende bind, På kanten af evigheden, er netop udkommet.

www.ken-follett.com

Af samme forfatter
  • Tredje og sidste bind af Ken Folletts populære trilogi. Følg familierne fra GIGANTERNES FALD og VERDENS VINTER fra 1960’erne og frem - en tid præget af kold krig, fri kærlighed og rock’n’roll.  I PÅ KANTEN AF EVIGHEDEN er det børnebørnene af personerne fra GIGANTERNES FALD, vi følger, men romanen byder også på gensyn med forældrene fra VERDENS VINTER og bedsteforældrene, som har været vidne til et langt, dramatisk århundrede. Den Kolde Krig er i centrum her i det afsluttende bind, fra Berlinmuren bliver rejst i 1961 til dens fald i 1989, og Follett fortæller igen lyslevende og bevægende om de store historiske begivenheder gennem en række familier, der kæmper og ofrer sig for den personlige frihed – for dem selv og dem, de elsker. PRESSEN SKREV OM PÅ KANTEN AF EVIGHEDEN: »Folletts Century-trilogi er ikke ’Historie for dummies’, men begavet formidlet historie i traditionsrig episk roman-form.« ***** - Lars Ole Sauerberg,  Jyllands-Posten »Ken Follett formår at give historiske begivenheder et menneskeligt og troværdigt ansigt, så de går ind under huden og bliver til en forståelse for den nære fortid og årsagerne til uretfærdighed over for vores medmennesker, som forhåbentlig aldrig i al evighed gentager sig. … Som at sige farvel til en nær og kær ven, man aldrig skal se igen.« ****** - NORDJYSKE Stiftstidende »…imponerer med sin stofrigdom og vilje til at omsætte den historiske udvikling i konkrete scener. « **** - May Schack, Politiken »Jeg gad godt have Century-trilogien til gode.« ***** - Hans Bjerregaard, Ekstra Bladet »Svært ikke at blive draget af Ken Folletts kulørte blanding af krig og kærlighed i denne velresearchede og underholdende maratonfortælling om de tre koldkrigsårtier fra 1961 til kommunismens kollaps i 1989.« **** - Børsen »En bjergtagende fortælling om menneskers liv.« - Kristeligt Dagblad   Pressen skrev om GIGANTERNES FALD og VERDENS VINTER: ***** GIGANTERNES FALD kalder på tårer indignation, ømhed og det stille smil. Ganske som livet i virkeligheden. Det er mageløst dygtigt gjort. - Ekstra Bladet ****** Ken Folletts nye bog er suveræn. - Børsen ****** Denne bog er fantastisk. Af sted til boghandleren. - Femina Et brag af en roman. - Kristeligt Dagblad    

  • Følg personerne fra Giganternes fald og deres børn i de dramatiske år omkring 2. verdenskrig. En storslået historisk fortælling fortalt gennem gribende familieskæbner, om kampen for frihed og demokrati, om krig og kærlighed. Verdens vinter er andet bind i Ken Folletts store trilogi om det 20. århundrede fortalt gennem fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Børnene fra Giganternes fald er nu næsten voksne, og vi følger dem og deres forældre i årene omkring Depressionen, Den spanske borgerkrig og 2. verdenskrig - tæt på magtens centrum, på slagmarkerne og i kampen for overlevelse hjemme i byerne. Follett fortæller igen levende og engageret om de store verdenshistoriske begivenheder gennem en række gribende skæbner, som mødes og skilles, krydser hinanden på tværs af kontinenter og er med til at præge historiens gang.

  • Giganternes fald fortælles gennem fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Vi følger dem fra Washington til Skt. Petersborg, fra snavs og fare i kulminerne til herresædets skinnende lysekroner, fra magtens korridorer og ind i soveværelserne. Årene omkring 1. verdenskrig er i centrum her i første bind, og Follett fortæller detaljeret og medrivende om det storpolitiske spil op til krigens udbrud, om den russiske revolution og kampen for kvinders stemmeret. Om livet i skyttegravene, om kærlighed mellem høj og lav og om elskende, der skilles fra hinanden.   Pressen skriver: ****** – Børsen ****** – Nordjydske Stifttidende ***** – Jyllands-Posten ***** – Ekstra Bladet **** – Politiken **** – Berlingske Tidende  

  • Action, kærlighed, had og forræderi er hovedingredienserne i bestsellerforfatter Ken Folletts intense og hæsblæsende spændingsroman, som fører fra terror-planer i Paris til guerilla-krig i Afghanistan. De fem løvers dal er navnet på en bjergomkranset floddal i Afghanistan og et legendarisk sted langt væk fra al civilisation. Afghanske guerilla-grupper har her tappert taget kampen om mod den russiske besættelsesmagt, og her mødes også den korrupte franske læge Jean-Pierre og hans engelsk-fødte hustru, Jane, med Ellis, amerikansk antiterror-agent – og Janes tidligere elsker. Af Det Hvide Hus har Ellis fået til opgave at kontakte Masud, en berømt og effektiv guerilla-leder, men også russerne driver en indædt jagt på Masud. Han skal findes – død eller levende…

  • En ung mand, Steve, arresteres for voldtægt, men bedyrer sin uskyld. Desværre har han ikke noget alibi, han genkendes af offeret, og hans dna-profi l passer på en prik med forbryderens. En ung kvindelig forsker, Jeannie, tror som den eneste på hans uskyld. Hun forsker i tvillinger, der er blevet adskilt og bortadopteret straks efter fødslen – og det viser sig, at Steve rent faktisk har en tvilling. Uheldigvis afsoner denne tvilling en straf for voldtægt og kan derfor ikke have begået forbrydelsen. Jeannie kommer på sporet af et komplot, en kynisk manipulation med gener, et uhyrligt eksperiment på levende mennesker.

  • Det er sommeren 1942, 2. Verdenskrig har været i gang i mere end to år, og Tyskland har tromlet gennem Europa uden at have mødt nævneværdig modstand. I Nordafrika har Rommels effektive krigsmaskine trængt englænderne op i en krog, men de allierede har ikke desto mindre tænkt sig at gøre ørkenlandene til den slagmark, hvor krigslykken skal vende.Rommels stærkeste våben mod englændernes omgruppering er mesterspionen, den halvt tyske og halvt arabiske Alex Wolff, og fra sin base på en husbåd i Cairo og udstyret med en snedig kode baseret på Daphne du Mauriers Rebecca lykkes det Wolff at opsnappe de allieredes planer.Var det ikke på grund af én lillebitte fejl, ville Wolff endnu en gang have kunnet vende krigens gang, men nu havde han desværre begået denne lillebitte fejl, og i stedet endte det med en menneskejagt.

  • Det var næsten, som om noget ondt var steget op fra det dybe vand den dag i 1866, da en fl ok drenge trodsede udgangsforbuddet og gik ned til stenbrudssøen for at bade. Den dag druknede Peter Middleton. Den dag gik Hugh Pilasters far fallit, og Maisie Robinsons far blev arbejdsløs. Den dag smededes også et højst usundt venskab mellem Edward Pilaster, arvingen til et af de største bankfi rmaer i England, og Micky Miranda, søn af enaf Sydamerikas store kvægavlere.I tre årtier bevaredes hemmeligheden om, hvordan Peter Middleton døde. Tre årtier, hvor verden var i rivende udvikling, og hvor grunden til så mange formuer blev lagt. I kølvandet fulgte magtkampe, korruption, hensynsløse ambitioner og grådighed, men også et begyndende opbrud i det stive klassesystem i victoriatidens England og kærlighed på tværs af klasseskel.

  • Anden Verdenskrig er brudt ud, og i England gør en række personer sig klar til at flygte ud af landet med luksusflyet Clipperen. Om bord er fascisten lord Percy Oxenford og hans familie, tyven Harry Marks, der har planer om at starte en ny tilværelse i USA (gerne finansieret af lady Oxenfords smykker), Diana Lovesey og hendes elsker samt Karl Hartmann, en jødisk videnskabsmand. Og så er der Tom Luther til at sikre, at flymaskinist Eddy Deakin elsker sin kone højt nok til at gøre, som han har fået besked på! Forude venter seksogtredive timer lukket inde i en flyvende blikæske, i stormvejr over Atlanten og med en ubehagelig – ja, livstruende – overraskelse i vente.

  • Minearbejderne på George Jamissons gods i Skotland levede under slavelignende vilkår. Drengebørn blev allerede, når de blev holdt over dåben, lovet bort som arbejdskraft i hans miner, og deres liv blev ikke langt. De, der gjorde oprør, blev brutalt belært om deres plads i livet og fik lagt en jernbølje om halsen.På Mack McAshs halsbånd stod der: ´Denne mand tilhører sir George Jamisson af Fife´, men Mack har ikke i sinde at leve som slave resten af sit liv. Han stikker af til London og finder arbejde som kulslæber, og da han er den, han er, varer det ikke længe, før han bliver talsmand for ´Londons bærme´, som i 1768 gjorde oprør over deres elendige vilkår.Sir Georges arm rækker imidlertid langt, og snart befinder Mack sig i fodlænker om bord på et skib med kurs mod Amerika.

  • Det som alle frygter mest i Californien, er et altomfattende jordskælv. Det som manden, der kalder sig Præst, frygter mest, er ødelæggelsen af hans kollektiv i det smukke Sierra Nevada - det eneste sted hvor han kan gemme sig for sin skumle fortid. I forbindelse med opførelsen af et nyt kraftværk vil regeringen oversvømme dalen, hvor kollektivet bor, og kollektivets verbale protester kan ikke forhindre projektet. Præst bliver nødt til at få Californiens guvernør til at tage protesten alvorligt, hvis ikke kollektivet skal blive jævnet med jorden. Og nu har han fundet ud af hvordan: Han kan fremkalde jordskælv ved hjælp af en stjålen seismisk vibrator, og hvis hans krav ikke bliver indfriet kommer det fatale jordskælv om 48 timer... Pressen skrev: »Det er lykkedes Ken Follett at ryste en uhyggelig cocktail sammen i Guds Næve. En roman, der accelererer i spænding, jo tættere vi kommer på klimakset« – Jydske Vestkysten

  • I det herrens år 1327 sniger fire børn sig ud af katedralbyen Kingsbridge. En tyvetøs, en slagsbror, en ualmindelig kløgtig dreng og en pige, hvis største ønske er at blive læge. På vej gennem den omgivende skov ser de to mænd blive dræbt. Som voksne præges deres liv af ambitioner, kærlighed, grådighed og hævn. De oplever økonomisk fremgang, men også sult, pest og krig. En af drengene rejser Europa tyndt, men vender i sidste ende hjem til Kingsbridge - den anden bliver en magtfuld og korrupt adelsmand. En af pigerne trodser den katolske kirkes magt - den anden jager en håbløs kærlighed. Fælles for dem alle er, at de lever i skyggen af de uforklarlige mord, de så blive begået i skoven. »Som altid er Follett leveringsdygtig i intriger, blodig vold og dramatisk kærlighed, og både nyankomne og veteraner udi Folletts verden vil for firehundrede kroner kunne nyde rutsjeturen gennem middelalderens mørke med en mester ved roret.« - TJECK »1066 sider er mange, men jeg kunne godt have brugt nogle flere. Uendelige Verden er et mesterværk i sin genre.« - Ekstra Bladet

  • Under en forhandling i 1914 mellem England og Rusland om en hemmelig traktat planlægger nogle russiske anarkister at myrde zarens forhandler for at hindre planens gennemførelse

  • Spionroman fra de hektiske måneder i 1944, da de allierede planlagde invasionen i Normandiet. Hitlers mesterspion "die Nadel" har gennemskuet planerne og må for enhver pris stoppes

  • Et planlagt indbrud mod en medicinalfabrik i Skotland, der skal skaffe dødelige antistoffer til terrorister, besværliggøres af en voldsom snestorm, der hæmmer både forbrydere og forfølgere

  • En januardag i 1958 vågner en møgbeskidt mand op med tøjet i laser på et offentligt toilet og spørger: »Hvem er jeg?« Det er den forrygende start på Ken Follets roman, der som ledemotiv har kapløbet om hvem - russerne eller amerikanerne - der skal herske i rummet. Mens hovedpersonen fortvivlet forsøger at genvinde sin hukommelse, kredser en række velklædte mænd omkring ham, følger efter ham og forsøger at forhindre ham i at få kontakt med eventuelle mennesker, der kan sprede lys over, hvad der egentlig er hændt ham. Luke er hans navn, og ved et lykketræf opdager han, at han på en eller anden måde har noget at gøre med rumprogrammet. Men da han borer videre, begynder ubehagelige oplysninger om kontakt med russerne at cirkulere, og imens gør NASA sig klar til at opsende deres første rumsatellit, Explorer 1.

  • Jordens Søjler er den spændende historie om England i 1100-tallet. Der er borgerkrig i landet, og befolkningen lider under skiftende regenter og brutale herremænd, der i de urolige tider tilsidesætter alles tarv undtagen deres eget. Prior Philip kæmper for at bygge en katedral i Kingsbridge, og bag sig har han stærke allierede: Tom Bygmester, Aliena, den afsatte jarl af Shirings datter, og Jack, der bliver den, der til sidst bygger katedralen. Mod sig har han lige så stærke kræfter: Waleran Bigod, den magtsøgende biskop, der ser Philips planer som en trussel, William af Shiring, den brutale herremand, der betragter landet som sin egen legeplads, samt ikke mindst kongerne, der skalter og valter med retfærdigheden. Historien kulminerer med det dramatiske mord på Thomas Becket, der markerer Kirkens sejr over Kronen. JORDENS SØJLER har nu rundet 25 millioner solgte eksemplarer på verdensplan. Pressen skriver: »... det er så detaljeret, spændingsmættet, fortællemæssigt imponerende og fængslende, at det er synd for al anden litteratur, der blegner ved siden af...« - Chili »... man kan lugte blodet i kampen og den salte fisk i klosterkøkkenet... En mesterlig middelalderroman!« - Jyllands-Posten.

  • Året er 1941, og luftrummet er domineret af Luftwaffe, der skyder den ene Royal Air Force-maskine ned efter den anden, som om de på mystisk vis kan forudsige deres ankomst. I en lille by på den jyske vestkyst opdager den 18-årige Harald Olufsen en hemmelig tysk installation, som det lykkes ham at snige sig ind og fotografere. Han er klar over, at det er både farlig og vigtig information, han ligger inde med, men den eneste måde, han kan få informationen frem til englænderne på, er ved at flyve et gammelt, slidt Hornet Moth-fly over Nordsøen. Handlingen i London kalder er henlagt til Fanø (i bogen kaldet Sande), Esbjerg ( Morlunde), Herlufsholm (Jansborg) og København – og historien baserer sig på virkelighedens Thomas Sneum, der i 1941 fløj i et Hornet Moth-fly fra gården Elsesminde i Odense til England med vitale oplysninger om tyskernes radaranlæg på Fanø.

  • Året er 1944. Inden invasionen af Europa kan løbe af stablen skal et tysk kommunikationscenter ødelægges. Første forsøg mislykkes, så en gruppe kvinder bliver udvalgt til at trænge ind i centret forklædt som rengøringspersonale. Men Gestapo har fået nys om sagen, så det bliver en dødsensfarlig aktion.

Se flere

Forfattervideo


Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK