Forfatter

Bjørn F. Rørvik

(f. 1964) har arbejdet meget med film og video og har tidligere været radiotekniker. Rørvik er uddannet på medielinjen i Volda, film- og fjernsynsfordybning.

Af samme forfatter
  • De tre Bukke Bruse overvejer, hvad de skal lave i deres ferie. De to mindste vil til udlandet, men den største synes, det bliver alt for dyrt. Han vil hellere på sæteren, sådan som de plejer. De mindste synes, det er en kedelig plan, men den største lokker med trolden og vafler, så det ender med, at de drager af sted. Men på sæteren venter der lidt af en overraskelse. Pressen skrev: »Man kan blive ved med at kigge og finde nye ikke kendte, men genkendelige figurer og digte videre uden at tage meningen med livet fra De Tre Bukke Bruse og Trolden. Disse bøger bør også blive nyklassikere i Danmark.« – Anita Brask Rasmussen, Information (20. marts 2015) »Illustrationer og tekst gør bogen til en totaloplevelse, med plads til masser af snak og grin, også for den voksne oplæser. Bogen er også oplagt at bruge i indskolingen i undervisning om eventyrgenren … Advarsel: ordet: NUMSEBRAND vil herefter være en fast del af dit barns ordforråd!« – Mette Bach Lindgaard, Bogblogger.dk »Skøn billedbog med masser af humor og en morsom genfortælling af den klassiske historie om de tre Bukke Bruse.« – Line Dalbro Schaumann, Lektør »Bortset fra den forrygende viderefortælling om de tre Bukke Bruse i moderne kontekst, er det mest karakteristiske ved bogen Gry Moursunds illustrationer, der (…) giver historien en dynamik, som underbygger og uddyber selve den sprælske fortælling på bedste vis (…) Samtidig rammer illustrationernes særegne streg lige ned i bogens målgruppe. Min egen datter på fem fik hurtigt travl med at kigge i bogen og spørge til illustrationerne.« – Janus Neumann, bogbotten.dk

  • De tre Bukke Bruse i Badeland er en humoristisk nyfortolkning af det klassiske eventyr. De tre Bukke Bruse er som hvert forår på vej til sæteren, men så får de øje på et skilt: Badeland - 200 meter, og beslutter, at de i år hellere vil i badeland end på sæteren. Der er så kedeligt på sæteren og der er den væmmelige trold under broen, som de er nødt til at passere. Desværre finder den væmmelig trold også vej til badeland, men med fælles hjælp ender det alligevel med at blive en skøn tur. Og trolden får en rutsjetur, han aldrig glemmer. De tre Bukke Bruse i Badeland er naivistisk og farverigt illustreret af Gro Moursund, som lægger sig tæt op af barnets streg og collagestil.  Pressen skriver: »Bogens scoop er Moursunds farveglade myldrebilleder i en bevidst naivistisk streg med lydord, tegneserieelementer og ordspil. Forfriskende og sjovt!« ***** – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende »en lattermild genindspilning af Norges store bidrag til børnelitteraturen. Sjovt og nutidigt fortalt. Overstadigt illustreret i en bevidst barnagtig stil, der strutter af rene farver.« **** – Steffen Larsen, Politiken  »Det er en bog , der giver smil på læben og lyst til at kaste sig over tusserne.« – Information »De sidste to hundrede år har de tre Bukke Bruse hvert år vandret til sæters for at spise sig fede. Selvfølgelig må også de på et tidspunkt forfalde til nutidige fristelser som vandrutsjebaner og isvafler. Det er to glade nordmænd, Bjørn Rørvik og Gry Moursund, der har digtet videre på folkeeventyret og illustreret det, så man bliver helt svimmel af grin … Eventyret har altid hørt til mine yndlinge, men jeg tror, at jeg fremover vil foretrække denne version!« - Damian Arguimbau, Weekendavisen  

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK