Forfatter

Andreas Bræstrup Kirstein

Andreas Bræstrup Kirstein (f. 1977) er uddannet folkeskolelærer. Han var ansat i DR’s B&U-afdeling som studievært og manuskriptforfatter fra 1992-2002. I 2006 debuterede han som forfatter med NIKOLAJ, DRENGEN DER LÆRTE AT LAVE MAD FRA NÆSTEN HELE VERDEN, der er et samarbejde med kokken Nikolaj Kirk. Senest er han udkommet med BO LEGER HELT (2008) og BO LAVER ET BÅL (2008).

Af samme forfatter
  • 14årige Pelle er lige flyttet fra København til Vindø. På en gård i Jylland bor den jævnaldrende Sif. Hendes far er ikke blevet økologisk landmand for at gavne miljøet - men fordi der er penge i lortet. De to børns forældre tørner sammen i en stor konflikt om vindmøller. Kampen udarter sig og pludselig handler det ikke kun om vindmøller og fredet jord, men om hele klodens overlevelse. Blæsevejr med miljøet er en sjov og humoristisk klima- og miljøfortælling, der kan bruges som en indføring i miljødebatten i 3.-6. klasse. Uden at give entydige svar lægger den op til brede diskussioner om hvad der er rigtigt og forkert i klimadebatten. Bogen er blevet til i samarbejde med Experimentarium, som har leveret 20 tankevækkende fakta om klima og miljø. Illustreret af Rasmus Bregnhøi 

  • Ny bog i den herligt fjollede læse-let serie om Bo og Jon. Det er Sankt Hans aften. Bo vil lave et bål. Han ringer til sin ven Jon. "Kom og hjælp mig. Vi skal lave et kæmpe bål!" "Må vi det?" siger Jon "Ja da," siger Bo, "de voksne skal bare ikke vide det."  

  • Letlæst og herligt fjollet fortælling for begynderlæsere, der gør det sjovt at lære at læse. Bogen handler om to opfindsomme drenge, Bo og Jon, der klæder sig ud og leger helte – ninja, hvis man som Jon har udstyret til det. Hvis ikke, må man finde på noget andet … fx forvandle sig til Super Ko. Med tegninger af Rasmus Bregnhøi. Læs også "Bo bygger en ost".

  • Letlæst og herligt fjollet fortælling for begynderlæsere om to opfindsomme drenge. I "Bo bygger en ost" udfordrer de to venner hinanden med at bygge alt fra en mobil til en ost. Bo er rigtig dygtig til at bygge, mens det kniber for Jon. Han bliver mere og mere sur, men god igen, da Bo bygger en ost - man kan det? Læs også "Bo leger helt". Med tegninger af Rasmus Bregnhøi.

Se flere

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK