BOOK ET FOREDRAG

Charlotte Blay har skrevet mere end 80 bøger - især om børn og unge, hun har mødt rundt om i verden. I 2006 modtog hun Kulturministeriets Børnebogspris for Skrællingen, Tora i vinland. I 2010 fejrede Charlotte Blay sit 40 års jubilæum med en roman om Kirgisistan, sneleoparder og en nomadepige med 13 fletninger, Fabians feltdagbog. Senest udkom serien om Felix Fox, der møder de græske guder i Monsterkisten (2011) og Heksens hoved (2012). Hun er aktuel med tredje bind i serien om Felix Fox: Uhyret i labyrinten. Mød Charlotte Blay på www.blay.com

Forfatteren fortæller gerne om
• Sine spændende rejser jorden rundt på sporet af fortællingen.
• Mød en perlerække af verdens børn fra Vandtyven og få noget af vide om, hvordan historierne bliver til bøger.
• Gys med Tora, når hun møder genfærd fra vikingetiden på sine rejser med sin far vikingeforskeren i bøgerne Genfærd, Skrællingen og Huldrefolket
• Og følg med Felix Fox ind i de græske guders portal og bliv udfordret til de vildeste oplevelser sammen med myternes uhyrer.
• Der er mange flere bøger at fortælle om. Foredragene målrettes og tilrettelægges for ethvert klassetrin. Eller som en oplevelse for større grupper. Videbegærlige elever får svar på deres spørgsmål, og alle går hjem med læselyst og skrivekløe - og en Charlotte Blay kuglepen.

Udkom i foråret 2014 med Uhyret i labyrinten. Felix Fox 3
Her søger Felix og Thene hjælp hos guderne. Lille Victor er forsvundet, og dødsguden Hades lurer i en mørk sky. Guderne forlanger, at de to venner klarer Oraklets farlige spil. De skal finde monstertyren i labyrinten og føre den til Havets Gud. Men først må de nedlægge den djævelske Kimære. Og så skal de lære at flyve.

Pressen skrev om Heksens hoved. Felix Fox 2
»Den græske mytologi rummer adskillige beretninger som kan fænge blandt børn. Især når de skrives i et let sprog og samtidig serveres med fart og humor. Det er netop hvad den populære børnebogsforfatter Charlotte Blay er kendt for, og som hun demonstrerer i Heksens Hoved.« – Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde

»Felix Fox den type bogserie, der er mere sød og sjov end egentlig farlig. Du skal kaste dig over den, hvis du ikke er helt parat til alt det blod og død, der er i bøgerne for større børn.« – Weekendavisen

Kontakt forfatteren direkte: 
charlotte[at]blay.com

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK