Jens Blendstrup

Bombaygryde

Jens Blendstrup

Jens Blendstrup (f. 1968) er vokset op i Risskov ved Aarhus som den yngste i en drengeflok på fire.

Læs mere

En sen aften i 1987 sidder Leif på 18 år og spiller matador med sin far Uff'. Leif taber. Og det får store konsekvenser, for som spillets vinder bestemmer Uff', at Leif skal i trøjen, selvom han har trukket frinummer.

Ja, faktisk har han allerede meldt Leif til marineinfanteriet på Bornholm. Men under en øvelse kommer Leifs deling ud for en ulykke. Han knækker og indlægges på militærpsykiatrisk. Og deserterer, da han udskrives.

Pressen skriver:

»Vi skal kun to punktummer og tre linjer ind i romanen, før Jens Blendstrup med al tydelighed understreger og fornyer sit ry som en uforudsigelig humorist med sans for livets grotesker … en komisk roman med en særegen tone, psykologisk skarphed og satirisk bid. «
– Klaus Rothstein, Weekendavisen

»Blendstrups beskrivelse af en skrøbelig, ung mands gradvise forsvinden ind i søvnløshedens psykose er fabelagtig, netop fordi han holder fortællingen i et stramt distanceret og humoristisk greb, som ikke forhindrer at alvoren, meningsløsheden og livskrisen bliver reel for læseren. «
***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

»Blendstrups kunstnerroman kommer fremragende i hus … Hvor Rilke lod sin melankolsk forfinede unge Malte gå rundt i Paris, og Proust lod sin Marcel gå gennem salonerne, før han indså, at han var kunstner, er det Blendstrups fortjeneste som en ny, genopstanden og nyrenoveret Gustav Wied at lade den vege, følsomme og dog sært robuste skriverkarl Leif gennemgå skærsilden på bornholmerfærgen ' Jens Kofoed', i villaen lidt uden for Århus, i Nyhavn, på Almegårds Kaserne på Bornholm, og på de lokale diskoteker. «
***** – Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

»Bombaygryde bærer Blendstrup-brandet: En svært festlig blanding af galskab og gammelmodighed i prosaen. «
**** – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

Køb bogen

Klik på de grønne links og se de forskellige varianter af denne titel

Jeg er interesseret i denne titel som Bog , 2.

Camilla Hübbe
Tavs
Pris
249,95 kr.
Forlag
Høst & Søn
Type
Hæftet
ISBN
9788763820011
Udgivet
16.05.2012
Sider
168
Illustrator
Rasmus Meisler
Omslagsgrafiker
Rasmus Meisler
Omslagsillustrator
Rasmus Meisler
Oplæser
Oversætter
Af samme forfatter
  • Hverdagens, kunstens, historiens, elskovens og vandets Venedig. Set gennem fotograf Lars Gundersens poetiske kamera og forfatter Jens Blendstrups visuelle fantasi. Venedig har gennem de seneste tusind år fascineret og fortryllet alle, der har besøgt den. Krydderier og krig, søfartsdominans og sære doger, lette damer og Casanova, forfattere, komponister og alskens lurendrejere – Venedig har lagt kanaler og brosten til det hele og lidt til. Nu har d’herrer Blendstrup og Gundersen lusket rundt i kroge og afkroge i et forsøg på at aflure Venedig sin uskyld. Men der er ikke nogen. Venedig – eller kunsten at fare vild er Blendstrup & Gundersens tredje fælles bogprojekt. Tidligere er udkommet Toværelses med lykkelig udgang (2008) og Berlin – øjenvidnevariationer (2012). Pressen skriver: »I ”Venedig – kunsten at fare vild” får vi Blendstrup i topform for fuld, grotesk udblæsning, og hans begavede og originale fabuleren får passende modspil af Lars Gundersens stemningsfulde efterårsbilleder med lange, mørke skygger.« ***** – Tom Hermansen, Jyllands-Posten »I en tid, hvor kommercielle hensyn ofte vejer tungere end kvalitet og poetisk overskud, er bogen Venedig – eller kunsten at fare vild intet mindre end et opløftende mirakel […] En trallende og legesyg bog, der konstant eksploderer i fantasifulde særheder, og som man kun kan blive opstemt af.« – Nanna Goul, Weekendavisen    

  • Luskefisefortællinger er Jens Blendstrups falske historier fra en sand barndom – en bevægende og rablende morsom skildring af en opvækst i et villakvarter i 70erne. Vi møder vennerne Neger Thomas, Klunke og Mumi, den snusfornuftige lærerinde fru Granat og den lidt skræmmende fru Fedesen med sit fristed. Vi mærker de glohede asfaltveje, lattergassen i tandlægestolen og ikke mindst den lurende skræk for atomudslip, for de sindssyge fra galeanstalten, for puberteten og alt det andet, der er så svært at forstå. Pressen skriver: »Jens Blendstrup er stærkt tilbage med en samling rundtossede barndomserindringer. « ***** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet »Jens Blendstrup gennemskriver en almindelig, gakket opvækst med suverænt dobbeltgreb om både voksent og barnligt. « ***** – Søren Kassebeer, Berlingske » … en hvirvel af vild, befriet lystighed, der hujende og skogrende jager gennem læserens sind.« **** – Jens Henneberg, Nordjyske Stifttidende »Der er storartet komik i Blendstrups stramt komponerede røverhistorier fra forfatterens barndom.« **** – Lilian Munk Rösing, Politiken » … i Luskefisefortællinger er der tale om en vedkommende, varm og skarp indlevelse i det at være barn og det at vokse fra barndommen.« – Line Rasmussen, Børsen »Jens Blendstrup er en poetisk stand up'er, der kan ramme, så det svi'er - og er en svir - i de korte magiske glimt fra barndommen i Risskov nord for Aarhus.« – Bo Bjørnvig, Weekendavisen »Jens fortæller og digter med stor ynde, store støvletramp og en grundsikkerhed på, at ting bør huskes for det, de kan fortolkes som. "Luskefisefortællinger" (fantastisk titel, i øvrigt) giver god grund til at elske memoirelitteratur.« ****** – Femina  

  • Det 20. århundredes hovedstad set gennem fotograf Lars Gundersens poetiske kamera og forfatter Jens Blendstrups visuelle fantasi. Berlin har gennem det sidste århundrede været centrum for to verdenskrige, en kold krig og en genforening. Historien om konflikt, fanatisme, totalitarisme og krig er til stede overalt i byen og rammer enhver, der besøger den. Således også Jens Blendstrup og Lars Gundersen. Forfatterens blik panorerer hen over dekadente officersselskaber, overfyldte beskyttelseskældre, hjemvendte soldater, opløste familier. Scenen er genkendelig, men som altid graver Jens Blendstrup nye overrumplende og ikke sjældent absurde perspektiver frem.   Pressen skriver: »Digteren Jens Blendstrup og fotografen Lars Gundersen har skabt et fremragende berliner-bogværk. … ganske enestående … For satan, hvor er det godt!« ***** - Jes Stein Pedersen, Politiken  »Hverdagslivets horror bliver indfanget - eller gestaltet i kraft af en god fantasi. Det fremgår ikke, om de to har lavet gedigen historisk research. Men i mine øjne lykkes trylleriet, uanset om de to har gjort deres hjemmearbejde eller bare lader sig inspirere af Berlin.« ***** - Erik Svendsen, Jyllands Posten   »æstetisk lækker, godt turneret« - Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad »Gundersen og Blenstrup har tidligere arbejdet sammen om bogprojektet Toværelses med lykkelig udgang. Denne gang er de lykkedes med skabe en smuk og til tider gruindjagende dialog mellem tekst og billede, fortælling og by, i grænselandet mellem fiktion, myte og virkelighed. Det er bestemt ikke nogen ringe præstation.« - Troels Heeger, Information   »De absurde og grotesk-bizarre motiver, som er en del af Berlin-billedet, ligger oplagt for Blendstrups stemmespil, og krigsinvalidernes og dekadencens mellemkrigsby blomstrer med sort humoristiske indfald, surrealistisk sære og groteske figurer og monologer, som også kredser omkring nazismens grobund et sted mellem frustrationer, aggressioner, fortrængninger og bagatelliseringer.« **** - Jørgen Johansen, Berlingske    »Overraskelsen lurer konstant og gør læseren forslugen og forvirret. Præcis som en storby gør. Blendstrups kunst er dybt original og helt troværdig i sin skildring af noget så umuligt som demokrati, fascisme og menneskeliv. Det gør han helt fremragende, og bogen sluges, fordi han med vanlig kantet, grovkornet humor satser -og lykkes. … Om man er Berlinrejsende, bor i byen, slet ikke kender den eller bare er historieinteresseret, så er " Berlin. Øjenvidnevariationer" en rejse i for-og nutid, der varmt kan anbefales« ***** - Anna Pia Holmgaard, Fyns Amts Avis    »En interessant og sær øjenåbner til dig, der vil mere end at bestige Fernsehturm.« - Femina   

  • Man kommer hjem fra arbejde, og ens mand ligger i indkørslen med syltetøj om munden. Hvad er han så? Han er et pindsvin, der er blevet kørt over. Og han kan blandt andet også være en sko - som titlen på den novelle lyder - men så sandelig også kvindens mand. Han er gal på den barske og rørende og selvfølgelige måde, som gør Blendstrups danskere så overraskende og skægge at læse om.

  • Et originalt parløb mellem forfatteren Jens Blendstrups tekster og fotografen Lars Gundersens fotografier. Gundersens fotografier varieres over tre motiver: En græsplæne i en boligkarré, en kuvert og en kvindekrop. Billederne udgør baggrund, mod- og medspil til Jens Blendstrups tekster, der er skrevet med rigelige mængder energi, fantasi, spræl og humor.

  • ”Gud” kalder familien deres mandlige overhoved, og på mange måder opfører han sig også som en sådan. Overdådigt nådigt og overdådigt grumt. Gud bor i parcelhus i Risskov med sin kone, den svenskfødte Gerd Lillian, og deres fire sønner. Den yngste af dem, som i enkelte scener navngives Jens, har nu skrevet denne roman om sin far. Og det er, som han selv udtrykker det, blevet en bog, hvor Gud går igen på det groveste - og tysteste. Det er en bog uden regnskaber, der skal gøres op. En forunderlig uforbeholden fremlæggelse, hvor der alligevel tales helt lige ud af posen. Det er også et stykke ømt og grumt parcelhusdanmarkshistorie, hvor man drømmer om egen jord under egne negle og et familieliv der bare kører. GUD TALER UD blev modtaget med strålende anmeldelser ved udgivelsen i 2004: "Man kunne citere længe og langt fra dette genistykke af en bog." – Erik Skyum-Nielsen, Information "En søn har leveret et portræt af sin far, der vil noget og kan noget. Resultatet kalder på absolut og entydig respekt." – Leonora Christina Skov, Politiken  

  • Gråden er det samlende motiv. Scenen er ofte parcelhuse i danske forstadskvarterer, aktørerne ofte mænd og kvinder, som befinder sig i absurde situationer: Som Anna og Tage, der finder et hul i muren bag køleskabet. Et mærkeligt hul, som suger ting til sig og ikke kan mures til. Selv mursten suges ind. Og så må de ringe efter en professionel hulmand. ”Vi går ind ad det vindue. Vi kan ikke lade være. Vi dumper lige ind. Og finder mirakuløst en Anna og Tage Klausen hjemme. Ah, liv. Liv, liv, liv. Mennesker i modlys mellem vægge beklædt med grønne kakler. Tage og Anna Klausen. De sidder i deres køkken. En tekande står og summer. Hvad foretager de sig? Anna kigger væk. Det er ikke til at se, hvad hun laver. Hun virker ukoncentreret. Tage derimod virker koncentreret. Tage laver fodgymnastik på en særlig sokkel, han har konstrueret. Han har set et program, der opfordrer folk til tredive minutters gymnastik hver dag. Det er Anna, der åbner munden først. - Det var da mærkeligt. Det var dog helt utroligt besynderligt … nej for pokker da … det var da mærkeligt.” "Blændende Blendstrup (...) Jens Blendstrups vanvittigt morsomme stemme har også en mørkere tone, som gennemstrømmer hans ny novellesamling Pludselig flæben." - Ide Hejlskov Larsen, Kristeligt Dagblad "Latter og gråd de vandrer til hobe i Jens Blendstrups barokke og absurde noveller, som sprudler af tragikomisk humor, når de er bedst (...) Det stærke ved Blendstrups noveller er, at han med en surrealistisk drejning kan behandle alvorlige eksistentielle problemer og forholdet mellem mennesker på en helt original måde." - Lars Handesten, Berlingske Tidende    

Se flere

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK