Hr. Hare vågner og mærker foråret og livsglæden boble i hele sin krop. På sådan en dejlig morgen beslutter han at bage en kage, som han gerne vil dele med andre, selvom harer ofte foretrækker både at være alene og at sove om dagen. Det er altså en ganske særlig dag for hr. Hare, da han triller af sted med sin kæmpekage på en trækvogn for at finde nogen at dele kagen med. Men hvem vil dele med haren? I al fald ikke den dovne kat, da den hører, at der ikke er noget mus i kagen. Og heller ikke den smukke due, som virkelig må holde den slanke linje. Og slet ikke den skrappe høne, som skælder haren ud. Til sidst da der nærmest kun er krummerne tilbage, møder hr. Hare dog en, der gerne både vil dele og være hans ven. Med tegninger af Ursula Seeberg.  

1. udgave
Indbundet, 32 sider
ISBN: 9788763807180
Høst 2008
Omslag: Camilla Jørgensen



Pris: 149,-


Køb bogen (private kunder)

Køb bogen (offentlige kunder)