En dreng bliver forfulgt gennem Milanos gader og ender i toppen af byens domkirke. Han falder og lander på et stillads, hvor Leonardo da Vinci er i gang med at udskifte et gammelt vindue med et nyt billede. Drengen Giacomo, der lider af hukommelsestab, kommer i huset hos den berømte kunstner. Han inddrages i mange spændende begivenheder og hemmelige opfindelser og udtænker en genial og utraditionel måde at skaffe penge på, mens Leonardo da Vinci færdiggør Den sidste nadver. Imens dukker en mystisk fremmed op og vil have Giacomo til at arrangere et møde, der kan forandre alt.     Leonardos skygge er en underholdende spændingsroman. Handlingen udfolder sig i renæssancens Milano i og omkring Leonardo da Vinci og den unge, opvakte tjenestedreng Giacomo, som sætter alt ind på at finde sandheden om sin fortid. Er han den tyv, nogen beskylder ham for at være? Hvorfor vil Leonardo ikke fortælle ham noget om ringen, medaljonen og korset? Læseren drives igennem bogen af en nysgerighed efter at finde ud af, hvordan det hele mon hænger sammen, og hvordan det ender for bogens unge hovedperson.  

1. udgave
Indbundet, 362 sider
ISBN: 9788763805452
Forum 2007
Omslag: Harvey Macaulay



Pris: 249,-


Køb bogen (private kunder)

Køb bogen (offentlige kunder)